Nationalbankdirektør om højere vækst: Vi fører godt inde i anden halvleg
20/3 12:31

Nationalbanken har skruet markant op for væksten herhjemme i år i forhold til tidligere forventninger, og det er der flere grunde til.
Det siger Nationalbankens direktør, Christian Kettel Thomsen, på et pressemøde onsdag.
- Inflationen er på rette kurs mod lavere og stabile prisstigninger. Men også den øvrige finanspolitik holder inflationen i skak, sige nationalbankdirektøren.
- Renterne er med til i et tilstrækkeligt omfang at holde inflationen nede. Men vi er ikke hjemme endnu. Vi fører sent i anden halvleg - men vi har ikke vundet kampen, inden den er fløjtet af, siger Christian Kettel Thomsen.
BLØD LANDING I SIGTE
Der har været megen snak, om økonomierne ville få en hård eller blød landing oven på en høj inflation - og senest har Den Internationale Valutafond, IMF, vurderet, at en blød landing er det mest sandsynlige.
Dansk økonomi har de seneste år været præget af et "nyt" fænomen: Produktion i udlandet. Nationalbanken venter en vækst i økonomien i år på 2,4 pct. - men uden udenlandsk produktion og genåbningen at Tyra-feltet ville dansk økonomi "kun" vokse 0,8 pct.
- De seneste to år har økonomien herhjemme været præget af en todeling i den økonomiske vækst. På den ene side har der været stor fremgang i danske produktion i udlandet - medicinalindustrien fylder eksempelvis meget, forklarer Christian Kettel Thomsen.
- Produktionen inden for Danmarks grænse er mere afmålt blandt andet på grund af en højere energiregning og lavere eksport til nogle af de store eksportmarkeder, siger han.
Væksten i år på 2,4 pct. er opjusteret fra Nationalbankens seneste prognose fra september sidste år på en økonomisk vækst på 1,3 pct. i 2024. Eksempelvis giver genåbningen af Tyra-feltet 0,5 pct. på BNP.
Når danske virksomheders indtjening i udlandet kasser ind i den danske statskasses hudholdningsbudget, skyldes det den metode, som et national regnskab laves ud fra. Og tendensen er blevet mere tydelig de senere år, forklarer nationalbankdirektøren.
- I forhold til gevinsterne for Danmark er det som udgangspunkt, at danske virksomheder, der har aktiviteter i udlandet og tjener penge på det, positivt. Og i forhold til andre fordele - så er der rigtig mange andre forhold, der også spiller ind, siger Christian Kettel Thomsen.
INFLATIONEN TØJLES
Inflationsskønnet for i år er blevet sat ned til 2,2 pct. fra septembers bud på 3,0 pct.
- I den prognose, som vi fremlægger i dag, ser vi en inflation på omkring 2 pct. i 2026, hvor vi regner med stigende inflation i år og faldende i 2025 og 2026, siger nationalbankdirektøren og fortsætter:
- Vi har ikke nogen målsætning for inflationen. Men ECB (Den Europæiske Centralbank) har en målsætning på 2 pct, siger Christian Kettel Thomsen og fortsætter:
- Men man skal ikke regne med, at vi kommer ud og fløjter kampen af og siger, at vi har vundet.
.\\˙ MarketWire