Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vindchef ser for meget affald fra vingeproduktion - og teknologi til genbrug mangler

21/3 09:48

Der ryger fortsat alt for meget i affaldsbunken, når der produces vindmøllevinger, og der mangler også teknologi til at udnytte den materialeinnovation, der har muliggjort genanvendelighed, når møllerne er udtjente.

Det siger administrerende direktør for vingeproducenten LM Wind Power, Hanif Mashal, på en vindmøllekonference i Bilbao i Spanien.

I forhold til genanvendelighed anskuer han det fra to sider, nemlig henholdsvis håndteringen af affald fra produktionen, samt genanvendeligheden, når vingerne tages ned igen efter endt levetid.

I produktionen er det næsten 24 pct. af investeringen i råmaterialer, der ikke når ud i vingebladet.

- Så tæt på 24 pct. af investeringen, du foretager i råmaterialerne, kommer i affaldsbunken, og så har du problemet med, hvordan man genbruger det - og det er der mange udfordringer med, siger Hanif Mashal.

Den gode nyhed er, at tallet er nedbragt betydeligt de seneste tre år. Dengang var det tæt på 40 pct. af materialerne fra produktionen, der ikke blev genbrugt.

- I dag ligger vi omkring 20-24 pct., så en enorm forbedring. Det er ikke noget, vi hos LM gør for os selv, men noget vi gør som sektor. Så vores kunder og leverandører er involveret, og der er ingen IP-rettigheder i det, siger Hanif Mashal.

I forhold til at lave en genbrugelig vinge udestår også et større arbejde.

- Med den kapacitet, vi ser her i Europa og globalt, er vi nødt til at have produkter, der kan genbruges – ellers ender de på lossepladsen eller får en påvirkning på miljøet. Både vi og partnere har skabt materialer, der muliggør genanvendelige blade.

- Men det sagt, så har vi ikke teknologi til at genanvende det. Derfor er vi nødt til at fortsætte med at arbejde med værdikæden, siger Hanif Mashal.

LM Wind Power er ejet af amerikanske GE, men startede i 1940 i Lunderskov under navnet Lunderskov Møbelfabrik.

.\\˙ MarketWire