Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Rolig åbning i sigte med fokus på tyske tal og taler

22/3 07:05

Der er flere taler fra topfolk i Den Europæiske Centralbank på tapetet fredag, og sammen med tal for det tyske erhvervsliv kan det skubbe til renten i løbet af dagen.

Der er dog udsigt til en rolig åbning af det danske obligationsmarked fredag morgen, hvor impulserne fra de udenlandske statsobligationer er små.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt torsdag mindre end 1 basispoint til 4,27 pct. Fredag morgen er den tiårige rente 4,26 pct. på markedet i Tokyo. Det er 2 basispoint mindre end ved dansk lukketid torsdag.

Renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation endte torsdag i 2,43 pct., eller 3 basispoint lavere end lukkerenten onsdag eftermiddag.

Dagens vigtigste nøgletal kommer fra Tyskland i form af IFO-indekset, der er en rundspørge blandt det tyske erhvervsliv.

Lignende målinger peger på, at vurderingen af den nuværende situation fortsat ligger omkring laveste niveau nogensinde.

- Det tyske erhvervsliv ser ikke meget anderledes på tingenes tilstand. IFO-indekset tegner også et billede af en tysk økonomi, der er udfordret. Forventningen er et stort set uændret IFO-indeks i marts. Skulle IFO-indekset falde, kan det presse renterne ned, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank.

Ifølge estimater indsamlet af Bloomberg ventes der et indeks på 86,0 mod 85,5 i februar.

I løbet af dagen er der også taler fra flere topfolk i Den Europæiske Centralbank - heriblandt ECB's cheføkonom Philip Lane, der taler kl. 18.

- Hvis vi hører bløde toner om renten i eurozonen fra ECB-direktørerne i dag, kan det presse renterne ned, skriver Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar.

.\\˙ MarketWire