Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Apple i forhandlinger med Baidu om AI i kinesiske enheder

22/3 13:58

Teknologigiganten Apple er i forhandling med kinesiske Baidu om at integrere det kinesiske selskabs kunstige intelligens i iPhones og andre enheder i Kina.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

Apple skulle ifølge kilderne have haft indledende samtaler om inkorporeringen af Baidus teknologi i sine kinesiske enheder. Teknologigiganten har specifikt ledt efter en lokal udbyder, da en sådan leverandør skal godkendes af myndighederne i Kina, fortæller kilderne til Wall Street Journal.

Forhandlingerne er dog fortsat på et udforskende stadie.

Baidu betragtes ifølge Bloomberg News som et af de førende selskaber i Kina, når det kommer til kunstig intelligens.

Tidligere på ugen kom det frem, at Apple også er i forhandlinger med Google om anvendelsen af sprogmodellen Gemini, der ligeledes er baseret på kunstig intelligens. Desuden skulle iPhone-producenten også have været i dialog med OpenAI, skriver Wall Street Journal.

Apple rejser sig med 0,2 pct. i formarkedet efter et grumt fald på 4,1 pct. torsdag. Samtidig stiger kinesiske Baidu, der har en amerikansk notering, med 4,1 pct. i formarkedet.

.\\˙ MarketWire