Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Boeing-topchef Dave Calhoun vil fratræde sin stilling med årets udgang

25/3 13:23

Boeings administrerende direktør, Dave Calhoun, vil fratræde sin toppost med udgangen af 2024.

Det oplyser han i et brev til Boeings ansatte.

I brevet omtaler Dave Calhoun episoden om Alaska Airlines, hvor et sidepanel blæste ud af et fly i luften.

- Som I alle ved, var ulykken for Alaska Airlines afgang 1282 et skelsættende øjeblik for Boeing. Vi må fortsætte med at reagere på ulykken med ydmyghed og komplet transparens. Vi må også indprente en komplet forpligtelse til sikkerhed og kvalitet på alle selskabets niveauer, skriver den fratrædende topchef i brevet.

Det oplyses ikke, hvem der skal afløse Dave Calhoun, der i sin tid overtog efter Dennis Muilenburg som konsekvens af de to flystyrt med flytypen 737 Max, der kostede 346 mennesker livet.

Også Stan Deal, der er topchef i datterselskabet Boeing Commercial Airplanes, vil fratræde sin stilling. Den overtages af Stephanie Pope.

Ligeledes har bestyrelsesformand Larry Kellner meddelt, at han ikke vil genopstille som formand ved Boeings kommende generalforsamling. Hans erstattes af Steve Mollenkopf, oplyses det.

Aktien i Boeing stiger 2,3 pct. i formarkedet.

MYNDIGHEDER PÅ NAKKEN

Boeing har været genstand for kulegravning hos de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, efter at et sidepanel i januar blæste ud af et 737 Max 9-fly fra Alaska Airlines, mens det var i luften.

Episoden har bragt fokus på mangelfuld kvalitetssikring hos den amerikanske flyproducent. Der er siden fundet eksempler på manglende bolte, fejlplacerede borehuller foruden andre brister.

Det har fået FAA til at gå i rette med Boeing om en forhastet produktion på bekostning af sikkerhed og kvalitet.

Produktionsmanglerne har også betydet, at flytypen har været forment flyvning.

Det har samtidig været en kostelig affære for selskabets markedsværdi. Boeings aktie er siden årsskiftet faldet næsten 28 pct.

.\\˙ MarketWire