Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens obligationer: Lille rentestigning frem mod tale fra USA

25/3 17:03

Renten steg mandag, hvor handlerne kun havde få begivenheder at orientere sig efter.

På den første dag i uge, der er afkortet på grund af påske, landede tal for det amerikanske salg af nye boliger. Hertil gentog Raphael W. Bostic, chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Georgia, Federal Reserve og Atlanta, at han blot venter én enkelt rentenedsættelse i år.

Det udmøntede sig i en rente på 2,41 pct. for den tiårige danske statsobligation, hvilket er 4 basispoint højere, end da de danske handlere gik på weekend.

Raphael W. Bostic var også på talerstolen fredag, og mandag lød det på ny, at han ser den amerikanske økonomi og inflation miste farten langsomt. Og hvis økonomien opfører sig som ventet, har den amerikanske centralbank derfor råd til at være tålmodig.

Den amerikanske centralbank afsluttede onsdag i sidste uge sit rentemøde. Her blev udsigten til tre rentenedsættelser i år fastholdt, hvilket var en lettelse for aktiemarkederne. Dermed adskiller Bostic sig fortsat fra den generelle opfattelse.

Den seneste inflationsopgørelser har vist, at det er sværere end som så at få inflationen ned omkring Federal Reserves målsætning om 2 pct.

Salget af nye boliger blev hertil opgjort til 662.000 enheder på årlig basis mod 664.000 måneden før. Der var til sammenligning ventet et salg på 677.000 enheder ifølge et medianestimat fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire