Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med NNIT, Carlsberg og Alm. Brand

2/4 06:32

BØRSEN

KIRKBIS TOPCHEF ØGER KLIMASATS - VIL INVESTERE 2 MIA. KR. ÅRLIGT

Administrerende direktør i Kirkbi, Søren Thorup Sørensen, skal bygge nyt forretningsben og rykke Lego-familiens formue nye steder hen. Der skrues op for klimasats og investeres 2 mia. kr. hvert år. (Forside side, 4)

NNIT TRÆDER UD AF NOVO NORDISKS SKYGGE

Det har krævet en stor transformation og en afstandtagen til det mødrene ophav, Novo Nordisk. Men nu melder NNIT klar til erobringstogt. (Side 6)

CARLSBERG-FORMAND SER IKKE KINA SOM DET NYE RUSLAND

Carlsbergs formand vil investere i at få flere kinesiske øldrikkere på det allerede for koncernen store marked. (Side 8)

BERLINGSKE BUSINESS

BESKYLDNINGER OM SKJULT AGENDA I FORSLAG OM IVÆRKSÆTTERI

De vil gøre livet nemmere for iværksættere med skattelettelser på aktieindkomst. Men forslagene fra Dansk Industri og Dansk Erhverv møder nu massiv kritik for at have begrænset effekt og for kun at tilgodese egne medlemmer. Organisationerne affejer kritikken. (Side 6-7)

LARS REBIEN AFVISER NOVO-FONDS EXIT FRA DANMARK AF FRYGT FOR POLITISK INDGREB

Novo Nordisk Fondens udmelding om, at en større del af fondens uddelinger fremover vil ske uden for Danmark, kommer kort efter, at et ekspertudvalg har åbnet en debat om danske fondes milliardfradrag. (Side 8-9)

SAS SØGER OM KONKURSBESKYTTELSE I SVERIGE

SAS har søgt om konkursbeskyttelse i Sverige, efter at selskabet har fået godkendt sin rekonstruktionsplan i USA. SAS’ drift og flyruteplaner vil ikke blive påvirket. (Side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

OMFATTENDE LØNKRAV RAMMER DE STØRSTE SELSKABER

Nye regler om lønåbenhed skaber usikkerhed og travlhed i landets store virksomheder, som risikerer bøder fra EU, hvis de ikke lever op til vidtrækkende krav. (Side 16)

ALM. BRAND TÆTTERE PÅ OPERATIV MÅLSÆTNING, MEN TILLIDEN HALTER FORTSAT

Efter frasalg og tilkøb er Alm. Brand ved at have fundet sin endelige form som det næststørste skadesforsikringsselskab på det danske marked. Det kan reducere den rabat, aktien handles til. Men blandt analytikerne er der endnu tvivl efter et tilbagekøbsprogram. (Side 17)

.\\˙ MarketWire