Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Bavarian Nordic, ISS og Ambu

3/4 06:32

BØRSEN

RENTEFALD RYKKER TÆTTERE PÅ EFTER TYSK INFLATIONSDYK

Den tyske inflation løjede af i marts, og selvom det samme ikke gælder for kerneinflationen, mener chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank, at ECB må være tilfreds med tallene. Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, vurderer, at en rentesænkning rykker tættere på. (Forside, side 4)

TRODS STORE NEDSKRIVNINGER TJENER KIRKBI 16,4 MIA. KR.

Kirkbi tjener 16,4 mia. kr. før skat i et år, hvor selskabet tvinges ud i nedskrivninger på nøgleaktiver. (Side 10)

JYSK MODEKONCERN GENOPLIVER KONKURSRAMTE WOOD WOOD

Wood Wood gik for to uger siden konkurs, men nu står det klart, at tøjbrandet kommer til at leve videre. Kurator har haft en intensiv proces med adskillige mulige købere, og koncernen er nu solgt. (Side 12)

PRIVATE DROPPER KORTE OBLIGATIONER

Interessen for at sætte pengene i korte obligationer er svundet markant. Bankindlån er nemmere, og renten er steget. (Side 14)

ANALYTIKERE SER C25-REKORD I ÅR

Kigger analytikerne 12 måneder frem, ser de blandt andet Bavarian Nordic og ISS som vindere, mens Ambu er en aktie, som analytikerne ikke har meget tiltro til. (Side 15)

TREDJE ADVOKATHUS RUNDER MILLIARDOMSÆTNING

Bech-Bruun runder sin første milliardomsætning nogensinde efter sats på AI og mediebevågenhed efter enormt erstatningskrav. (Side 19)

BERLINGSKE BUSINESS

AKADEMIKERLØN FYLDER EKSTRA MEGET PÅ KOMMUNEBUDGETTET

I takt med kraftigt stigende antal akademikere er deres andel af lønsummen i kommunerne steget endnu mere. Det rejser et centralt spørgsmål om prioritering, mener eksperter. (Forside, side 4-5)

BERYGTET REVISOR ER GÅET KONKURS EFTER MANGE ÅR MED MYNDIGHEDERNE PÅ NAKKEN

Den 72-årige revisor Frank Bergmann Hansen har fået stribevis af bøder for grove regelbrud. Han er nu gået personligt konkurs med en milliongæld til staten og har samtidig mistet sin godkendelse. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ARLAS TOPCHEF HAR ET ARGUMENT MOD EN CO2-AFGIFT

Landmændene, der leverer mælk til Arlas mejerier, har på to år samlet set reduceret udledningerne af drivhusgasser med over 1 mio. ton. Peder Tuborgh mener derfor, at landbruget kan levere de nødvendige CO2-reduktioner uden en afgift. (Forside, side 6-7)

BØRSMEDVIND SENDER DANSKERNES AKTIEFORMUER OP I REKORDHØJDE

Alene i årets to første måneder er der blevet føjet næsten 50 mia. kr. til danskernes aktieformuer. (Side 2)

KIRKBI SLÅR SIG HÅRDT PÅ E-LÆRING I USA

Lego-pengetanken Kirkbi kommer ud af 2023 med et lille plus. Men satsningen på det amerikanske e-læringsprojekt har kostet dyrt. (Side 4)

DANSK VINDREDERI FORVENTER VILD FREMGANG OG RETTER FOKUS MOD ASIEN

Det danske vindrederi Cadeler sidder på verdens største flåde af de eftertragtede fartøjer til installation af havmøller. Med en netop gennemført fusion åbner både nye geografiske og strategiske markeder sig. (Side 5)

KINAS INDUSTRI ER TILBAGE I HØJT GEAR

De kinesiske industriproducenter havde flotte, sorte tal på bundlinjen i årets første måneder. Men det kan medføre inflation i Vesten og en mulig handelsstrid. (Side 9)

.\\˙ MarketWire