Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab køber amerikansk biotekselskab for over 12 mia. kr.

3/4 08:30

Genmab har købt amerikanske Profoundbio for 1,8 mia. dollar. Med købet vil det danske biotekselskab udvide sin portefølje med tre nye lægemiddelkandidater.

Samtidig har det danske selskab præciseret sine forventninger til driftsomkostningerne i 2024, oplyser Genmab.

- Opkøbet vil yderligere øge Genmabs midt- til senstadie kliniske pipeline og styrke og komplementere Genmabs i forvejen validerede portefølje af egne teknologiske platforme, skriver Genmab i meddelelsen.

- Opkøbet vil give Genmab de globale rettigheder til Profoundbios portefølje af næste generations antistofbehandlinger, der består af tre kliniske og flere prækliniske programmer, fremgår det videre.

Blandt kandidaterne er stoffet Rina-S, der testes i den mellemste kliniske udviklingsfase 2 som behandling af æggestokkræft og andre solide tumorer.

Dertil kommer lægemiddelkandidaterne Pro1160 og Pro1107, der begge er nået til den første kliniske udviklingsfase 1.

Pro1160 testes mod nyrecellekræft, kræft i næsesvælget og lymfekræftformen, Non-Hodgkins-lymfom, NHL. Pro 1107 testes mod solide tumorer.

Opkøbet af Profoundbio for 1,8 mia. kr. - svarende til knap 12,5 mia. kr. - vil blive finansieret kontant og ventes afsluttet i første halvdel af 2024.

Genmab har i samme ombæring præciseret sine forventninger til driftsomkostningerne i i 2024, der nu ventes at lande "moderat over" det øvre niveau af spændet 12,4-13,4 mia. kr.

- Den ventede stigning afspejler trinvise investeringer i forskning og udvikling til at understøtte udviklingen af Profoundbios kliniske programmer - hovedsageligt Rina-S, fremgår det.

Omsætningsforventningerne er uændret 18,7-20,5 mia. kr. Genmab venter at opdatere sine forventninger senest i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal af 2024.

Profoundbio er et privatejet amerikansk biotekselskab, der forsker i udviklingen af kræftbehandlinger mod flere typer kræft, heriblandt æggestokkræft.

.\\˙ MarketWire