Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Renten dykker onsdag efter inflationstal

3/4 11:58

Renten peger ned onsdag, hvor inflationen i eurozonen viste et større fald end ventet.

En del af spændingen var dog allerede taget ud af det tal, da inflationen i Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien i marts allerede har vist en nedadgående tendens.

Renten var da også allerede begyndt at dykke inden offentliggørelsen, men det nye tal gav den yderligere et nøk ned. Midt på dagen falder renten på den ledende tiårige danske statsobligation til 2,41 pct., som er 3 basispoint lavere end onsdag.

EU's statistikbureau, Eurostat, har i en foreløbig opgørelse opgjort forbrugerprisstigningerne i marts til 2,4 pct. på årsbasis, hvilket er et fald fra 2,6 pct. måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et lidt mindre fald i inflationen til 2,5 pct.

Kerneforbrugerpriserne, der fraregner prisudsving på energi, fødevarer, alkohol og tobak, viste en årsstigningstakt på 2,9 pct. i den foreløbige opgørelse. Her var der ventet en stigning på 3,0 pct. mod 3,1 pct. måneden før.

Udviklingen betyder ifølge Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, at ECB nu så småt kan begynde at planlægge den første rentenedsættelse.

- Som tingene ser ud nu, så kommer den første rentenedsættelse fra ECB formentlig i juni, vurderer han i en kommentar.

Også USA kan få opmærksomhed onsdag. Efter dansk markedslukning taler chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell. I fredags sagde han, at han ikke havde travlt med de kommende rentesænkninger. Og meget peger da også i den retning.

I december og igen senest i marts har ledelsen i centralbanken i USA haft en prognose om tre rentesænkninger inden nytår til 4,625 pct.

Og tirsdag var direktørerne i centralbankens distrikter i Cleveland og San Francisco, Loretta Mester og Mary Daly, da også begge ude med kommentarer om, at tre rentenedsættelser i år vil være "rimeligt".

- Strammer Powell tonen yderligere i forhold til påsken og rentemødet i marts, så kan renterne blive presset noget op, lyder det fra Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank.

.\\˙ MarketWire