Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Volvo Car kører frem i grønt Europa med Zealand Pharma som bagtrop

4/4 12:08

Svenske Volvo Car er kravlet op på den grønne gren i middagshandlen torsdag, mens danske Zealand Pharma hænger fast i den anden anden af den brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600.

For Volvo Car er det salget i marts, der ligger til grund for et plus. Salget af biler steg med 25 pct. i forhold til måneden sidste år, og samlet røg der 78.970 biler ud over samlebåndet - og det er rekord for en enkelt måned.

Ser man på elbiler, så steg salget med hele 43 pct. i marts i år til 18,021 elbiler i forhold til marts 2023.

Volvo Car-aktien stiger 4,5 pct. på børsen i Stockholm.

Modsat går det for danske Zealand Pharma, der falder 4,6 pct. uden selskabsspecifikke nyheder.

Ifølge Martin Munk, der er senioraktieanalytiker i Jyske Bank, kan faldet skyldes gevinsthjemtagning, da aktien har klaret sig rigtig godt i år. Samlet er Zealand-aktien steget over 66 pct. i år, hvor aktien har redet med på fedmebølgen.

Der er til gengæld nyt fra den franske skønhedskoncern L'Oreal, som overvejer at købe sig ind i parfumeproducenten Amouage fra Oman.

L'Oreal skulle ifølge kilder have forhandlet med det omanske selskab med henblik på at købe en minoritetspost, fortæller kilder til Bloomberg News.

Amouage er ejet af SABCO Group, der tidligere har fastsat værdien af parfumeproducenten til omkring 3 mia. dollar. Det svarer til næsten 23 mia. kr.

Aktien i L'Oreal falder torsdag 1,3 pct. på børsen i Paris.

.\\˙ MarketWire