Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Novo Nordisk, Mærsk og Carlsberg

5/4 06:32

BØRSEN

MÆRSK-TOPCHEF SER EUROPÆISKE VIRKSOMHEDER PÅ STORINDKØB I KINA

Efter amerikanske selskaber har trukket sig fra Kina, er priserne på kinesisk producerede varer raslet ned. Det har fået europæiske kunder til at "købe mere ind i Kina, end de hidtil har gjort," siger Mærsk-topchef Vincent Clerc. (Forside, side 6-7)

DANSK LØNVÆKST OVER 5 PCT. FOR FØRSTE GANG

Den danske realløn genoprettes med hastige skridt, men hullet er ikke lukket endnu, fremhæver cheføkonom. (Side 2)

NOVO NORDISK-GULDMINE ØGER SALG MARKANT TIL 880 MIO. KR.

Novo Nordisks datterselskab Novo Nordisk Pharmatech, der producerer ingredienser til produktion af medicin, øgede omsætningen i det sidste regnskabsår med 47 pct. til rekordhøje 880 mio. kr., mens overskuddet steg 97 pct. til 77,2 mio. kr. (Side 12)

2023 VAR ET RÆDSELSÅR FOR SKYBRUDSSKADER

Kunderne anmeldte 22.000 skader forårsaget af vand i 2023 til deres forsikringsselskab. Skaderne kommer på tidspunkter, hvor der normalt ikke er skybrud og voldsomt vejr, viser nye tal. (Side 20)

KINESISK FIRMA LAVER EFTERLIGNING AF NOVO STORSÆLLERT

Hangzhou Jiuyuan Gene Engineering har efter eget udsagn udviklet en efterligning af Novo Nordisks storsælgende stof Semaglutid. (Side 22)

BANKMYNDIGHED ADVARER OM TEGN PÅ SVAGERE KUNDER

Friske tal viser, at knap hver tiende bankkunde i Europa har økonomiske problemer, der øger risikoen for, at de ikke kan betale ydelserne på deres gæld. (Side 26)

LUNAR VIL HOLDE GEBYRER PÅ MINIMUM: INDFØRER NU ET NYT

Lunar har indført et nyt gebyr, men strategien er fortsat, at der skal være færrest muligt gebyrer, oplyser banken. (Side 28)

SPIES FÅR UNDERSKUD TRODS REKORDSTORT SALG

Efter et stærkt 2021/22-regnskab kunne rejsebureauet Spies trods rekordsalg ikke skabe et overskud i 2022/23. (Side 30)

BERLINGSKE BUSINESS

LEASING AF BILER EKSPLODERER

Nu er der flere danskere, der leaser en bil i forhold til at købe den. Det er der ifølge eksperter flere gode grunde til. (Side 7)

NORSK KRONEDYK AFLYSER FORVENTET SKANDINAVISK RENTEFEST

Der er løfter om rentenedsættelser i vores skandinaviske nabolande. Det giver måske mening i Sverige, mens situationen i Norge er langt mere kompliceret. Her går alt i den gale retning, og en renteforhøjelse ser mere og mere sandsynlig ud. (Side 8-9)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

AFTALE OM BRINTRØR TIL 15 MIA. KR. RYKKER NÆRMERE

Nordsøen bliver central for produktionen af vindenergi til det brintrør gennem Jylland, som regeringen menes at være på nippet til at præsentere rammerne for. (Forside, side 4)

DANSK REALLØN FÅR MEDVIND AF STORE LØNSTIGNINGER

Lønningerne steg med 5,3 pct. i årets første tre måneder, og det er den største stigning i flere årtier, viser en indikator fra Dansk Arbejdsgiverforening. (Side 2)

OK SLÅR REKORD OG TJENER OVER EN MILLIARD

Koncernen bag energiselskabet OK melder om fremgang på bundlinjen. Overskuddet for i fjor er det største i koncernen hidtil. Det betyder, at der skubbes millioner ud til ejerne – herunder den samlede Coop-koncern. (Side 6-7)

STORBANK LUFTER OPJUSTERING HOS CARLSBERG EFTER SOLID START PÅ ÅRET

Den schweiziske investeringsbank UBS spår, at en opjustering kan være på vej fra Carlsberg efter en solid start på året og et tilfredsstillende kinesisk nytår. En forbedring i Kina ventes i andet halvår, lyder det fra Jyske Bank. (Side 8)

DANSKE INVESTORER HAMSTRER GULDBARRER

Siden den russiske invasion af Ukraine er den danske guldinteresse forblevet intakt. Flere guldhandlere melder om en voldsom stigning i danskernes efterspørgsel på fysisk guld. (Side 10)

DANSKE VIRKSOMHEDER HAR REKORDMANGE ANSATTE I UDLANDET

De danske virksomheder har rekordmange ansatte i deres udenlandske datterselskaber. For hver 100 privatansatte i Danmark er der ansat 73 medarbejdere i udlandet. (Side 12)

.\\˙ MarketWire