Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med NTG, Mærsk og Spies

8/4 06:32

BØRSEN

NY NTG-TOPCHEF UDVIDER OPKØBSJAGT TIL NYE MARKEDER

Transportkæmpen NTG vil sætte endnu mere fut i væksten. Opkøb er en del af forretningen, som skal intensiveres, siger topchef Mathias Jensen-Vinstrup, der gerne vil øge den geografiske tilstedeværelse. (Forside, side 4)

MÆRSK BETALER TIL DELS FOR RETSSAGER MOD STADILKONCERN

Thornicos rederikonkurser har affødt flere retssager, som konkursboet har fået penge fra Mærsk til at føre. (Side 2)

STORE FORSKYDNINGER PÅ DE GLOBALE AKTIEMARKEDER

De globale aktiemarkeder har haft en stærk udvikling de seneste seks måneder, med en samlet kursstigning på mere end 20 pct. Global økonomi har det generelt bedre, end de fleste troede muligt for et halvt år siden. (Side 12-13)

NY TRUSSEL PÅ LISTEN OVER FINANSVERDENENS STØRSTE FRYGT

Finansansatte frygter fortsat mest cybertrusler, men nu er compliance også rykket ind på listen over de største risici. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

TUNGERE ELBILER ER HÅRD KOST FOR DET DANSKE VEJNET

Elbiler er bedre for klimaet, men vægten slider hårdere på asfalten. Udrulningen af markant flere grønne biler kræver derfor øget renovering af det i forvejen slidte vejnet og gør det dyrere at renovere. (Forside, side 4-5)

HJEMMEARBEJDE SKABER "SORT HUL" PÅ EJENDOMSMARKEDET

Den kommercielle ejendomssektor forsøger at navigere i et udfordrende postcorona-landskab, hvor hjemmearbejde spiller en hovedrolle. At massevis af kontorer står øde hen, kan få konsekvenser - og det ser ikke ud til at vende lige foreløbig. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

OLIEGIGANT SER GRØN TEKNOLOGI SOM DET NYE NORDSØ-EVENTYR

Det britiske olieselskab Ineos har med succes gennemført et pilotprojekt, hvor der blev lagret CO2 i Nordsøens undergrund. Nu går olieselskabet efter at opskalere lageret og i processen at kickstarte et nyt erhvervseventyr i Nordsøen. (Side 18-19)

APPEN MIN STRØM GAV ET OVERSKUD

Under energikrisen blev Min Strøm den mest downloadede app i Danmark. Nu viser selskabet bag det første offentlige regnskab med et overskud efter skat på 750.000 kr. (Side 20)

SPIES HOLDER FART I SALGET MEN TABER MILLIONER

Spies kom ud af det forløbne år med et millionunderskud, men holdt samtidig fast i en rekordhøj omsætning. (Side 21)

.\\˙ MarketWire