Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Noble-konkurrenten Transocean har udsigt til grøn start efter løftet anbefaling

8/4 14:59

Transocean indikeres 3,7 pct. højere i 6,77 dollar, efter at finanshuset Susquehanna har hævet anbefalingen for aktien i rigkoncernen til "positiv" fra "neutral" med henvisning til stigende efterspørgsel.

Samtidig hæves kursmålet for aktien i selskabet, der er konkurrent til dansk-amerikanske Noble, til 9 dollar fra 5,50 dollar, skriver Bloomberg News.

Analytiker Charles Minervino peger på, at offshore-markedet inden for ultradybt vand "har stigende efterspørgsel, udbudsbegrænsninger og prisfastsættelsesmomentum."

Yderligere henviser han også til en ordrebog på cirka 9 mia. dollar og en synlighed for driftsindtjeningen målt på EBITDA gennem 2024 samt muligheden for at genforhandle kontrakter for rigge til højere dagsrater.

Susquehanna har mandag også hævet kursmålet for Noble til 351,17 kr. fra 302,43 kr., hvor anbefalingen "neutral" gentages.

Herhjemme ligger Noble-aktien mandag eftermiddag med en solid stigning på 3,1 pct. i 352 kr. Der er dermed udsigt til den højeste lukkekurs siden starten af november sidste år.

.\\˙ MarketWire