Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Demant, DSV og Novo Nordisk

9/4 06:32

BØRSEN

AKTIEEKSPERT: DEMANTS OPKØB I GN STORE NORD SKAL HOLDE RIVALER FRA FADET

William Demant Invest ejer i dag en ottendedel af GN Store Nord – en manøvre, der i høj grad svækker GN og holder udenlandske konkurrenter fra fadet, mener aktieinvestor. (Forside, side 6-7)

AFFALDSSELSKAB SOLGT FOR OVER 2 MIA. KR.

Den tidligere EQT-partner Peter Korsholm og erhvervsmanden Kent Arentoft overtog i 2015 aktierne i affaldsselskabet RGS Nordic for et mindre millionbeløb. Nu sælger de det nu for over 2 mia. kr. (Side 2)

STIGENDE RÅVAREPRISER GIVER LÆNGERE UDSIGT TIL RENTEDYK

Både energi, metal og afgrøder er blevet dyrere i år – og det helt brede råvareindeks CRB, der samler 19 råvarer, er også steget kraftigt. Prisstigningerne vil forlænge tiden med høje renter, vurderer økonomer. (Side 4)

SAUDI-ARABIEN NEDJUSTERER KÆMPE PROJEKT MED DSV

DSV investerer milliarder i et saudisk projekt, men nu skruer myndighederne ned for ambitionerne, rapporterer medie. (Side 11)

EFTER BØRSEXIT: HAPPY HELPER GÅR I REKONSTRUKTION

Rengøringsplatformen Happy Helper, der sidste år blev afnoteret fra vækstbørsen efter et kurstab på 98,5 pct., er gået i rekonstruktion. Ifølge advokat er risikoen for, at selskabet går konkurs, stor. Flere First North-aktier risikerer samme skæbne. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

SAUDISK PRESTIGEPROJEKT MED DSV SOM MILLIARDPARTNER DROSLES NED

Danske DSV er blevet kritiseret heftigt for at investere milliarder i gigantisk projekt i Saudi-Arabien. Nu dæmpes ambitionsniveauet for den futuristiske megaby. (Side 7)

DANSK CYKELVIRKSOMHED OPGIVER AT FÅ STOPPET SALG I RUSLAND

Det populære danske cykelmærke Pas Normal kan ikke slippe væk fra det russiske marked. Selvom selskabet gentagne gange har forsøgt at lukke ned for salget, så sælger det store russiske modehus Peak fortsat det danske mærkers produkter på sin hjemmeside. (Side 7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VINDENERGI SKAL LØBE RUNDT AF SIG SELV

Vindindustrien bør handle mere finansielt bæredygtigt på sigt, lyder det fra Anders Runevad, som giver sit første danske interview som bestyrelsesformand i Vestas. (Forside, side 6-7)

SALLING GROUP VIL STOPPE HANDEL MED KLIMANØLENDE LEVERANDØRER

Dagligvarekoncernen Salling Group stiller nye krav til leverandører på klimaområdet. Hvis de ikke lever op til CO2-reduktion, kan samhandlen stoppe efter 2027. (Side 2)

NOVOS STORE SATS I KINA TRUES AF HEFTIG KONKURRENCE

Mens Novo Nordisk forbereder lanceringen af fedmemidlet Wegovy i Kina, står den danske medicinalgigant over for en bølge af konkurrence fra lokale kopiproducenter. (Side 4-5)

FORSKELLIGE STRATEGIER BETYDER STORE VARIATIONER I PENSIONSSELSKABERS AFKAST

AP Pension og Velliv må skuffe deres kunder med et dårligere afkast end i Nordea Pension, Danica Pension og PFA Pension. Afkastet afhænger af risiko og tid til pensionering. (Side 8)

TOMME KONTORER KAN VÆLTE BANKER I USA

En mærkbar del af medarbejderne i de amerikanske virksomheder er ikke vendt tilbage til kontorerne på bagkant af corona-pandemien. Det har ført til store fald på markedet for erhvervsejendomme, og frygten er, at det kan føre til alvorlige problemer i bankerne. (Side 13)

.\\˙ MarketWire