Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Renterne falder let i rolig åbning

9/4 08:58

De danske statsrenter falder en smule i et ellers afdæmpet rentemarked tirsdag morgen.

Mandag kravlede de amerikanske renter forsigtigt op til de højeste niveauer i år, men i tirsdag morgens handelssession i Tokyo er toppen igen blevet taget af, og det smitter også af på den danske handel.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation falder tirsdag morgen med 2 basispoint til 2,46 pct. efter sit plus på 5 basispoint mandag.

Det sker, mens investorerne ser frem mod tirsdagens amerikanske inflationsdata, der afventes i spænding oven på sidste uges bomstærke arbejdsmarkedsrapport for marts.

Til gengæld er der ganske stille på nøgletalsfronten tirsdag, hvor det mest ophidsende punkt på dagsordenen var danske handelstal, der blev offentliggjort klokken 8 uden i øvrigt at gøre større væsen af sig.

Tallene viste et stigende overskud på både handels- og betalingsbalancen i februar efter en god måned for eksporten.

Offentliggørelsen får dog næppe stor effekt på rentedannelsen, og således ventes handlen tirsdag at blive ganske afdæmpet, mens investorerne venter på onsdagens tal.

Ved de seneste to målinger af inflationen i USA - for januar og februar - viste tallene et tiltagende niveau sammenlignet med sidste måned af sidste år, og derfor håber markedet på gode nyheder denne gang.

Blandt økonomerne er det da også forventningen, at stigningen i forbrugerpriserne på månedsbasis vil aftage til 0,3 pct. - både når det kommer til det samlede tal og kerneforbrugerpriserne. I begge tilfælde vil det være en tilbagegang fra 0,4 pct. i februar.

Til gengæld ventes det overordnede inflationstal - udviklingen i forbrugerpriserne på årsbasis - at stige til 3,4 pct. for marts fra 3,2 pct. i februar.

Kerneinflationen, der ikke tager højde for udviklingen i energi- og fødevarepriserne, ventes at falde til 3,7 pct. fra 3,8 pct.

.\\˙ MarketWire