Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank: Lave forventninger til amerikanske regnskaber kan understøtte aktieoptur

9/4 15:25

Lave forventninger til regnskaberne fra de amerikanske selskaber kan understøtte en fortsat fremgang for aktiemarkedet.

Det vurderer seniorstrateg Natalia Setlak fra Danske Bank i en optakt til den amerikanske regnskabssæson, der skydes i gang fredag.

Regnskabssæsonen følger i hælene på fem af de stærkeste måneder i historien for aktiemarkedet i USA, og da forventningerne til regnskabssæsonen er i den lave ende, bør der være plads til positive overraskelser.

- Forventningerne til denne regnskabssæson er forholdsvis lave, og det er klart vores forventning, at selskaberne vil være i stand til at slå dem, hvilket giver gode muligheder for, at aktierallyet kan fortsætte, skriver Natalia Setlak.

Det er traditionen tro de amerikanske banker, der indvier regnskabssæsonen i USA, og derfor vil der fra fredag blive stillet skarpt på finanssektoren.

Selv om bankernes indtjeningsvækst i sin helhed ventes at vise en stabil udvikling, ser Danske Bank en risiko for en nedgang i indtjeningsvæksten på mere end 15 pct. på årsbasis.

Det er dog i højere grad den amerikanske teknologisektor, man bør holde øje med, skriver Natalia Setlak.

- Vi forventer, at de gode regnskaber fra techselskaber vil være i stand til at mere end opveje for de dårlige, men regnskabssæsonen vil efter vores mening blive en blandet pose bolsjer for techsektoren, skriver seniorstrategen, der derfor opfordrer til at købe enkeltaktier inden for sektoren - særligt selskaber med eksponering over for kunstig intelligens.

Mens de generelle forventninger til regnskabssæsonen er lave, er de anderledes høje for gruppen Magnificent Seven, der tæller selskaberne Microsoft, Apple, Nvidia, Alphabet, Amazon, Meta og Tesla.

- Forventningerne til Magnificent Seven-selskaberne er fortsat tårnhøje, og det er vigtigt, at de endnu engang kan leve op til dem i deres regnskaber for første kvartal. Kigger man dog lidt mere ud i fremtiden, så skal man glæde sig over, at indtjeningsvæksten bliver mere bredbaseret, skriver seniorstrategen.

I andet kvartal er der ventet en positiv indtjeningsvækst hos selskaberne i S&P 500-indekset fraregnet Magnificent Seven. Den mere ligeligt fordelte vækst vil ifølge Danske Bank afspejle sig i en mere bred fremgang på aktiemarkedet og netop understøtte, at USA's aktiemarked har flere ben at stå på.

.\\˙ MarketWire