FLSmidths formand venter at Cement-salg tidligt sluttes ved årets udgang
10/4 16:42
Tidligst i slutningen af indeværende år vil FLSmidth have afsluttet salget af sin cementforretning.
- Og det er måske nok lidt optimistisk, siger formanden for ingeniørkoncernen, Tom Knutzen, på FLSmiths generalforsamling onsdag eftermiddag i Valby.
I sit formandsindlæg fokuserede Tom Knutzen blandt andet på de gode muligheder - på sigt - der ses for Cement i kraft af den grønne omstilling og den geoøkonomiske udvikling.
- Men aktiviteterne inden for Cement og inden for Mining er meget forskellige. I forhold til markedsdynamik - og der er få synergier og få - om nogen - fælles kundebase, forklarer formanden som begrundelse for, at FLSmidth alligevel har besluttet at sælge forretningen.
- Det giver mulighed for, at de to forretninger kan fokusere og maksimere hvert deres potentiale, og salget af Cement er afgørende for, at vi kan realiserede det langsigtede potentiale i Mining. Det kræver betydelige investeringer, påpeger formanden.
Salget af Cement blev lanceret i begyndelsen af året, og FLSmidth arbejder fortsat på fuldstændig separation af Mining og Cement. Den proces ventes først afsluttet i løbet af første halvår 2024, oplyser Tom Knutzen.
.\\˙ MarketWire