Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ATP udfordrer lønsomheden i FLSmidt sammenlignet med konkurrenterne

10/4 16:48

En smule utilfredshedshed, men også håb om bedring i forhold til lønsomheden i FLSmidth toner frem i det indlæg, som pensionsgiganten ATP, leverer på selskabets generalforsamling onsdag eftermiddag i Valby.

Her roser senior porteføljemanager Kristian Gaarde fra ATP FLSmidth for stigende underliggende indtjening i 2023 i kraft af transformationen af den eksisterende forretning og integrationen af opkøbte TK Mining - nu Mining Technologies.

Transformationen har blandt andet medført en total separation af de to forretningsben, Mining og Cement, og cementdivisionen er nu officielt sat til salg.

- Synergierne fra opkøbet er blevet opjusteret undervejs, men samtidig har jeg en fornemmelse af, at den forbedrede indtjening i højere grad er drevet af en optimering af FLS’ eksisterende forretning, siger Kristian Gaarde.

Men tilfredsheden er ikke ubetinget.

- Udefra set kan man godt sidde tilbage med et indtryk af, at der er endnu flere optimeringsmuligheder på længere sigt, også efter den fulde separation af cement- og mineforretningen. Og hvis man vender blikket mod nogle af jeres konkurrenter i mineindustrien, tyder det på, at indtjeningen over tid kan komme endnu højere op, end det der er målet for jeres nuværende strategiperiode, siger Kristian Gaarde og spørger:

- Hvilke yderligere optimeringsmuligheder er der på længere sigt for et FLS uden Cement? Og er der noget strukturelt, der skulle tilsige, at FLS har en lavere indtjeningsmargin end konkurrenterne.

FLSmidths nærmeste konkurrent inden for Mining, finske Metso, havde i 2023 en justeret indtjeningsmargin på 16,5 pct., mens FLSmidth rapporterede en justeret margin for mineforretningen på 10,8 pct. I sin 2026-strategi venter FLSmidth en margin på 13-15 pct. for mineforretningen.

ATP ejer pr. årsskiftet aktier i FLSmidth svarende til cirka 2 pct. af kapitalen.

.\\˙ MarketWire