Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens internationale avisuddrag med Microsoft, centralbankchefer og Morgan Stanley

17/4 07:02

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

MICROSOFT VIL INVESTERE 1,5 MIA. DOLLAR I AI-KONCERN I ABU DHABI

Microsoft udvider sit sats på kunstig intelligens med en investering på 1,5 mia. dollar i AI-koncernen, G42, i De Forenede Arabiske Emirater. Investeringen sker i kølvandet af, at G42 har brudt med sine kinesiske hardware-leverandører, som havde været under lup af amerikanske lovgivere. (MICROSOFT TO 1.5BN IN ABU DHABI AI GROUP G42)

MORGAN STANLEY-CHEF SIGER AT DER ER "EKSISTENTIELT" BEHOV FOR AT M&A GENOPLIVER INVESTMENT BANKING

Morgan Stanleys administrerende direktør, Ted Pick, mener, at aftaler om fusioner og opkøb af selskaber er en "eksistentiel realitet" for selskaber, der på sigt vil understøtte Wall Streets opsving inden for investment banking. Morgan Stanleys omsætning steg 14 pct. i første kvartal af året blandt andet på grund af bankens gren af investment banking. (MORGAN STANLEY CHIEF SAYS 'EXISTENTIAL' NEED FOR M&A WILL REVIVE INVESTMENT BANKING)


WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

FED-CHEF NEDTONER RENTEFORVENTNINGER

Den vedholdende inflation i første kvartal har sat spørgsmålstegn ved, om den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil være i stand til at sænke renten i år uden tegn på økonomisk afmatning, sagde Fed-chef Jerome Powell tirsdag. Han indikerer også, at banken ikke overvejer en renteforhøjelse. (POWELL DIALS BACK EXPECTATIONS ON RATE CUTS)

MARKEDSREAKTION PÅ IRANS ANGREB VISER AT AKTIEMARKED IKKE ER I EN BOBLE

Markedsudsvingene fredag og mandag efter omtalen af Irans angreb mod Isreal - og siden det faktiske angreb - har indtil videre gjort bekymringerne om, at der er ved at danne sig en boble, til skamme. (MARKET REACTION TO IRAN ATTACK TELLS US STOCKS AREN'T IN A BUBBLE)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

DEN GLOBALE DREJNING VÆK FRA FRIHANDELS-POLITIKKER BEKYMRER ØKONOMER

Flere og flere lande er ved at indføre økonomiske politikker, der skal øge deres egen sikkerhed og uafhængighed frem for at fokusere på frihandel. Ifølge økonomer er det en trend, som kan være med til at dæmpe den globale vækst. (THE GLOBAL TURN AWAY FROM FREE-MARKET POLICIES WORRIES ECONOMISTS)


THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

KONFLIKT I MELLEMØSTEN KAN IFØLGE IMF FØRE TIL SKARP STIGNING I OLIEPRISERNE

Den eskalerende konflikt i Mellemøsten risikerer ifølge Den Internationale Valutafond at føre til højere oliepriser, en tilbagevenden af inflation og at stikke en kæp i hjulet for optimismen mere generelt på de finansielle markeder. (MIDDLE EAST CONFLICT RISKS SHARP RISE IN OIL PRICES, SAYS IMF)

BRITISKE HUSHOLDNINGER STÅR IFØLGE IMF OVER FOR ANDET ÅR UDEN FORBEDREDE LEVESTANDARDARDER

De britiske husholdninger vil gennemgå endnu et år uden en forbedring i levestandard som følge af, at effekterne af den høje inflation endnu ikke er aftaget. Den Internationale Valutafond venter, at den britiske økonomi vil vokse 0,5 pct. i år udelukkende på baggrund af befolkningstilvækst. (UK HOUSEHOLDS FACE SECOND YEAR WITHOUT IMPROVED LIVING STANDARDS, SAYS IMF)


THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

IMF: URO I MELLEMØSTSPÆNDINGER KAN FORSINKE FALD I INFLATIONEN

Stigende energipriser og forstyrrelser i den internationale skibsfart som følge af uroen i Mellemøsten risikerer at "forsinke" faldet i inflationen i de førende økonomier, advarer Den Internationale Valutafond og tilføjer, at den "sidste mil" i centralbankernes kamp mod prisstigninger kan være den sværeste. (MIDDLE EAST TENSIONS POSE RISK TO BRINGING DOWN INFLATION WARNS IMF)


DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

UKRAINES CENTRALBANKCHEF: MANGLENDE STØTTE TRUER DEN GLOBALE ØKONOMI

Ukraines centralbankchef Andrij Pyshnyj advarer om, at manglende støtte til Ukraine er en risiko for verdensøkonomien. Uden vestlig støtte kan den ukrainske centralbank igen blive tvunget til at trykke flere penge og risikere en løbsk inflation, siger Pyshnyj i et interview med DI. (VARNINGEN: BRISTANDE STÖD TILL UKRAINE HOTAR VÄRLDSEKONOMIN)


DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

LUFTHANSA VIL KAPRE SAS' GULD-KUNDER VED SKILSMISSE - TILBYDER "STATUS MATCH"

Det tyske flyselskab lægger planer for fremtiden i Star Alliance-samarbejdet uden SAS. De to flyselskaber har ellers været partnere i samarbejdet i mange år, men fra 1. september i år er det slut, idet SAS med nye ejere overgår til den konkurrerende Skyteam-alliance. (LUFTHANSA VIL KAPRE SAS' GULLKUNDER VED SKILSMISSE - TILBYR "STATUS MATCH")

.\\˙ MarketWire