Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Ugen ses starte med let stigende renter

22/4 06:53

Det danske obligationsmarked vendte fredag rundt fra rentefald til rentestigninger - og mandag fra åbningen ser rentestigninger ud til at skulle fortsætte.

De amerikanske renter er nemlig steget yderligere siden dansk børslukketid fredag, hvilket kan være et forvarsel om, at de danske renter nok skal samme vej i ugens indledende handel.

Herhjemme endte renten på den tiårige danske statsobligation fredag 2 basispoint højere i 2,55 pct. I den tidlige handel fredag var renten på papiret ellers nede at vende i 2,47 pct., efter at forlydender om et israelsk angreb mod Iran skabte nervøsitet og gav efterspørgsel efter de sikre statsobligationer.

I USA sås også en vending i renten fredag, da det israelske angreb trods alt - som dagen skred frem - blev set som en afmålt gengældelse, som kan give mulighed for en afspænding af situationen på den korte bane.

Investorerne drejede derfor igen blikket mod de høje inflationsmålinger hidtil i år og sendte renterne tilbage nær årets højeste niveau.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation endte fredag i USA i 4,62 pct., men på markedet mandag i Tokyo er den steget til 4,66 pct., hvilket er næsten 5 basispoint højere end niveauet ved dansk børslukketid fredag.

Mandag byder på forbrugerpristal fra både Danmark og eurozonen.

Ugens største nøgletal kommer dog først sidst på ugen. Torsdag gælder det amerikanske væksttal i første kvartal - og fredag venter den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, PCE-kerneprisdeflatoren.

.\\˙ MarketWire