Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens danske avisuddrag med rentenedsættelser, Lundbeckfonden og Indien

22/4 07:04

BØRSEN

ALT TYDER PÅ RENTENEDSÆTTELSER TIL SOMMER

Alt tyder på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og Danmarks Nationalbank vil sænke renten til sommer. Cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, mener, at meget skal gå galt, hvis ikke der kommer et rentedyk til sommer. (Side 9)

BELGISK VALG TRUER ENERGIØ

Den danske regering forsøger at få Belgien til at betale en del af regningen for den planlagte energiø i Nordsøen. Forhandlingerne med Belgien har nu varet så længe, at de risikerer ikke at være afsluttet inden det belgiske valg, hvilket kan forsinke projektet. (Forside, side 10)

LUNDBECKFONDEN KØBER SIG IND I LYDGIGANT

Lundbeckfonden køber sig ind i lydgiganten WS Audiology (WSA). Ejerne af WSA sigter nu efter en børsnotering af selskabet, der i forbindelse med Lundbeckfondens investering er blevet værdiansat til et tocifret milliardbeløb. (Side 15)

EJERFAMILIER KLAR TIL AT SENDE HØREGIGANT PÅ BØRSEN

Familierne Tøpholm og Westerman, ejerne af WSA, har været gennem en modningsproces og er nu klar til at opsøge en børsnotering af deres høreapparatkoncern. (Side 16)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TOPCHEF I NOVONESIS ER HAVNET I ET RUSSISK DILEMMA

Topchef i Novonesis, Ester Baiget, er havnet i et etisk dilemma om handel med Rusland, efter at hun har overtaget en russisk millionforretning i forbindelse med fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen. (Side 18)

MILLIARDER PÅ SPIL I DET INDISKE MARKED

Indiens økonomi er blandt de hurtigst voksende i verden. Men danske virksomheder er tilsyneladende afventende med at kaste sig over markedet. De bliver skræmt af kompleksiteten, lyder vurderingen fra seniorforsker hos DIIS. (Side 22-23)

.\\˙ MarketWire