Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danmark/DE: Lille fald i forbrugertilliden trods lav inflation og høje lønstigninger

22/4 08:20

Til trods for den lave inflation og de høje lønstigninger fastholdt forbrugertilliden i Danmark det bemærkelsesværdigt lave niveau i april.

Det skriver seniorøkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv mandag morgen, efter at tal fra Danmarks Statistik har vist et fald i forbrugertilliden til minus 8,6 i april fra minus 7,6 pct. i marts.

- Den lave inflation og de høje lønstigninger burde give grobund for optimisme blandt forbrugerne, men det er desværre ikke billedet i øjeblikket, skriver Kristian Skriver, der fortsætter:

- Det skyldes i høj grad, at de høje prisstigninger de seneste par år stadig kan mærkes i budgettet, hvor købekraften endnu ikke er helt genoprettet. Dertil lægger de høje renter en dæmper på budgettet hos mange familier.

Der er dog mere positive tider i vente for forbrugerne, vurderer seniorøkonomen, der forventer en genopretning af købekraften i løbet af i år, og at forbrugernes optimisme derfor vil blive bedre mod slutningen af året.

.\\˙ MarketWire