Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NKT får første negative anbefaling fra amerikansk storbank

22/4 13:14

NKT har fået sin første negative anbefaling, efter at den amerikanske storbank Jefferies har indledt dækning af aktien med anbefalingen "underperform", da der ses højere risko for volatiltet.

Jefferies venter først vækst i NKT's højvolumenforretninger, som det danske kabelselskab har betydelig eksponering mod, fra 2027 efter to års tilbagegang, skriver Reuters.

Yderligere tilføjer finanshuset, at til trods for at eksponeringen mod højspænding er positiv med hensyn til vækst og marginer, så indebærer eksponeringen også risiko for højere volatilitet.

Generelt er Jefferies dog positiv på de europæiske kabelproducenter, der ses gå ind i en ny vækstæra drevet af penetration inden for vedvarende energi og ekspansion og modernisering af elnettet.

Dækningen af Nexans indledes med anbefalingen "køb", idet NKT's franske kabelkonkurrent vurderes at være den eneste kabelproducent med ledig kapacitet.

Italienske Prysmian får anbefalingen "hold", da der peges mod en yderligere normalisering af prissætningen på det amerikanske marked, vedvarende lagernedbringelse inden for telekommunikation samt en kompleks integration af Encore Wire.

Kursmålet for NKT er blot 500 kr. per aktie, viser data fra Bloomberg News.

NKT-aktien ligger mandag over middag med et fald på 3,6 pct. i 573,50 kr.

.\\˙ MarketWire