Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Portugisisk energiselskab brager op efter olieboringer

22/4 17:50

Det portugisiske olieselskab Galp Energia stak af på aktiemarkedet mandag, hvor aktien hentede 20,1 pct. og dermed tog det største kurshop i årtier.

Det gjorde aktien til dagens mest stigende i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, der steg 0,6 pct. over dagen.

Fremgangen satte ind, efter at selskabet søndag kunne meddele, at det har afsluttet den første fase af efterforskningen i Mopane-feltet ud for Namibias kyst. I den forbindelse har selskabet vurderet, at det kunne indeholde mindst 10 mia. tønder olie, skriver Reuters.

Efter testoperationer i to brønde blev der ifølge selskabet fundet "betydelige søjler med let olie i reservoirsand af høj kvalitet".

I modsatte ende faldt den svenske industrikoncern Sandvik efter en skuffende indtjening i første kvartal.

Selskabet, der ligesom danske FLSmidth har aktiviteter inden for udstyr til minesektoren, kom ud af kvartalet med en justeret driftsindtjening, EBITA på 5,3 mia. svenske kr. Det er et fald fra 6,1 mia. svenske kr. i samme kvartal sidste år.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet et lidt mindre fald i resultatet til 5,8 mia. svenske kr.

Ordreindgangen i kvartalet på 32,0 mia. svenske kr. var tæt på det ventede niveau.

- Efterspørgslen holdt god stand i forhold til høje sammenligningstal for ordreindgangen sammenlignet med samme periode sidste år, skriver Sandvik om udviklingen i mineforretningen.

Aktien faldt 4,4 pct. mandag.

.\\˙ MarketWire