Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

UPS overrasker positivt trods tilbagegang - ser tilbagevenden til vækst

23/4 12:10

Det amerikanske transportfirma UPS har klaret sig bedre end ventet målt på indtjeningen i første kvartal.

Det justerede resultat per aktie faldt ellers til 1,43 dollar fra 2,20 dollar i samme kvartal sidste år, men analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet et endnu større fald til 1,30 dollar.

- Vores finansielle præstation i første kvartal var på linje med vores forventninger, og den gennemsnitlige daglige volumen i USA viste bedring gennem kvartalet. Fremadrettet venter vi at vende tilbage til volumen- og omsætningsvækst, siger administrerende direktør Carol Tomé i regnskabet.

Omsætningen faldt i kvartalet 5,3 pct. på årsbasis til 21,7 mia. dollar, hvor analytikerkonsensus lød på 21,8 mia. dollar.

UPS fastholder i regnskabet forventningerne til hele året.

Aktien stiger i formarkedet 1,1 pct. til 147 dollar.

.\\˙ MarketWire