Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ALK spås fortsat bedring i det europæiske tabletsalg af Jefferies

24/4 06:34

ALK-Abelló ventes at indlede sit første kvartal med et fortsat momentum i tabletsalget i Europa samt en normalisering af produktionen af adrenalinpennen Jext

Det vurderes i et notat af Jefferies, der samtidig har løftet kursmålet for aktien til 120 kr. fra 94 kr.

Samtidig ventes det, at ALK i 2024 vil realisere en EBIT-margin i toppen af sit eget spænd på 17-19 pct.

- Vores estimat for EBIT-marginen i 2024 er i den øvre ende af forventningsspændet som følge af tiltro til en yderligere bedring i det europæiske tabletsalg samt besparelser på udviklings- og forskningsområdet, men yderligere klarhed om strategien for omkostningsbesparelserne er nødvendigt ved den kommende kapitalmarkedsdag for at drive fortsat tillid, skriver Jefferies.

Jefferies estimerer en EBIT-margin på 18,7 pct. Dertil ventes en organisk vækst på 10,8 pct. i år mod ALK's eget spænd på 9-12 pct.

Året vil endvidere være kendetegnet af, at ALK har mange af sine produkter til godkendelse hos myndighederne verden over, heriblandt en udvidelse af behandlingsomfanget for selskabets tablet mod allergi mod husstøvmide i EU og Kina.

- Det kliniske nøglefokus er anden del af fast 1-studiet med en tablet mod peanutallergi med data måske i september eller oktober. Vi har ikke indregnet salget fra peanutallergi i vores model, og derfor vil en gunstig udvikling udelukkende være positivt med et eventuelt kommercielt potentiale, skriver Jefferies.

Anbefalingen "hold" gentages.

ALK-aktien steg tirsdag 0,9 pct. til 128,70 kr.

.\\˙ MarketWire