Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal

24/4 09:22

Ringkjøbing Landbobank har lagt godt fra kaj i årets første kvartal, hvor et stadig højt renteniveau sammen med fremgang i de øvrige aktiviteter har sikret en indbringende start på året.

Også kundernes kreditkvalitet holder vand, og for niende måned har i træk har banken kunne fastholde hensættelser på tab tæt på nul.

Det siger John Fisker, der er administrerende direktør i Ringkjøbing Landbobank, til MarketWire.

- Vi synes, at vi er kommet rigtig godt fra start i 2024, siger topchefen, der fremhæver særligt to ting i kvartalet:

- Kundetilgangen er fortsat meget tilfredsstillende. Til trods for at vi har en afdæmpet vækst i Danmark, stiger vores mængder i forhold til sidste år.

Ringkjøbing Landbobank oplevede i første kvartal en stigning i udlånet på 5 pct., indlånet voksede 8 pct., og midler under forvaltning steg 15 pct.

Stigningen er med til at afbøde et fald i rentemarginalen, der satte ind i oktober, fortæller John Fisker.

- De højere mængder er med til at mitigere den del af det, til trods for at renterne er lidt nede her i første kvartal i forhold til fjerde kvartal sidste år, er vi ret glade for de mængdemæssige stigninger.

Dertil fremhæver John Fisker, at kreditkvaliteten hos bankens kunder - endda lidt overraskende - fortsat er stærk.

KURS MOD TOPPEN AF PROGNOSE

Ringkjøbing Landbobank fastholder i sit regnskab for første kvartal forventningerne til 2024 om et nettooverskud på 1,8-2,2 mia. kr.

Banken afsluttede ellers årets tre første måneder med et overskud på 616 mio. kr. Det ventes dog ikke at vare ved, da en fortsat indsnævring af rentemarginalen forventeligt vil gøre indhug i overskuddet.

- Vi vælger at fastholde vores forventninger, til trods for at vi godt kan se, at vi har retning mod toppen af vores spænd på nuværende tidspunkt, siger John Fisker, der forklarer, at banken har indregnet et mindre tab på hensættelser til senere på året.

- Samtidig er vi faktisk kommet rigtig godt igennem første kvartal - også bedre end vores budget - men har lagt ind, at indsnævringen af rentemarginalen fortsat vil æde så meget, at det kommer til at passe med toppen af det spænd, fortsætter han.

Rentemarginalen presses blandt andet af, at kunderne i Ringkjøbing Landbobank i stigende grad er begyndt at skifte til højrentekonti - en udvikling, som banken også har budgetteret med. Dertil er der indregnet i forventningerne, at Den Europæiske Centralbank, ECB, i årets løb vil sænke renten omkring tre gange.

.\\˙ MarketWire