Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Amazon, Starbucks og McDonald's

1/5 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

AMAZON CLOUD-SALGSVÆKST ACCELERERER

Efterspørgslen efter kunstig intelligens styrkede salgsvæksten i Amazons cloud computing-afdeling i begyndelsen af året. Samlet set har Amazon Web Services nu en årlig omsætning på 100 mia. dollar. (AMAZON CLOUD SALES GROWTH ACCELERATES AS IT PREPARES FOR MORE AI SPENDING)

ELON MUSK FYRER HELE TESLAS SUPERCHARGER-TEAM

Elon Musk har lukket den afdeling, der driver Teslas Supercharger-forretning, afskediget to ledende medarbejdere og fyret flere hundrede medarbejdere under den igangværende omstrukturering, der skyldes en kraftig nedgang på elbilmarkedet. (ELON MUSK FIRES TESLA’S ENTIRE SUPERCHARGER TEAM)

BBVA LÆGGER AN PÅ SABADELL FOR AT SKABE SPANSK BANKGIGANT

Den spanske bank BBVA har foreslået en overtagelse af Banco Sabadell, der kan skabe en storbank til en værdi af 70 mia. euro. BBVA har over for formanden for Sabadell luftet interesse i at "indlede forhandlinger for at undersøge en potentiel fusionstransaktion". (BBVA APPROACHES SABADELL TO CREATE €70BN SPANISH BANKING GIANT)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

STARBUCKS-AKTIER FALDT EFTER SKUFFENDE SALG OG INDTJENING

Starbucks' administrerende direktør lover en vending i den skuffende udvikling i første kvartal, hvor kaffegiganten meldte om en kraftig opbremsning i antallet af kunder og svagere end forventet salg og overskud. (STARBUCKS SHARES PLUNGE AFTER SALES, EARNINGS MISS)

PG&E NÆRMER SIG AFTALE MED KKR

PG&E er tæt på en aftale om at sælge en andel i koncernens kraftværker til en værdi af flere mia. dollar til investeringsgiganten KKR. Det californiske forsyningsselskab søger nu om godkendelse af myndighederne til salg af 49,9 pct. af selskabet. (PG&E NEARS DEAL WITH KKR FOR STAKE IN POWER BUSINESS SPINOFF)

MCDONALD'S FORSØGER AT FÅ INFLATIONSTRÆTTE FORBRUGERE TILBAGE

McDonald's ser forbrugere over hele kloden stramme deres forbrug, hvilket har givet burgerkæden lavere end forventet salgsvækst i første kvartal. Det økonomiske pres på forbrugerne stiger, og det har resulteret i faldende restaurantbesøg på tværs af branchen. (MCDONALD’S SEEKS TO MAKE MENU MORE AFFORDABLE FOR INFLATION-WEARY CONSUMERS)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

VÆKST I EUROZONEN I FØRSTE KVARTAL LETTER FRYGTEN FOR "STAGFLATION"

Den økonomiske vækst i eurozonen accelererede i det hurtigste tempo i to år i første kvartal, hvilket reducerer frygten for "stagflation". Produktionen i det fælles valutaområde steg med 0,3 pct. i kvartalet. (FIRST-QUARTER GROWTH EASES FEARS OF EUROZONE ‘STAGFLATION’)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

ZF FORHANDLER MED BANKER OM EN EVENTUEL BØRSNOTERING AF AIRBAGDIVISIONEN

Billeverandøren ZF Friedrichshafen vil nedbringe sin høje gæld ved at sælge airbagafdelingen. En børsnotering af forretningsenheden er en af de muligheder, som virksomheden undersøger. (ZF BEAUFTRAGT BANKEN FÜR MÖGLICHEN BÖRSENGANG DER AIRBAG-SPART)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

NEDGANG I OVERSKUDDET HOS MERCEDES DER KÆMPER MED ELBILERNE

Manglende komponenter og problemer i Kina lægger pres på bilproducenten Mercedes' forretning. Koncernen har problemer med to leverandører. Varebilsdivisionen noterer derimod en solide fremgang. (GEWINNEINBRUCH BEI MERCEDES – AUTOBAUER HADERT MIT SEINEN E-AUTOS)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

AI VIL DRIVE TECH-EFTERSPØRGSLEN I ANDET HALVÅR HOS SAMSUNG EFTER STÆRKT FØRSTE KVARTAL

Positive udsigter sendte Samsungs aktie op med 1,8 pct. efter melding om en mere end tifoldig stigning i driftsresultatet i første kvartal. (SAMSUNG SAYS AI TO DRIVE TECHNOLOGY DEMAND IN SECOND HALF AFTER STRONG Q1)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

KINESISKE HANGZHOU ÅBNER FOR TEST AF SELVKØRENDE KØRETØJER

Lokalregeringen i Hangzhou i den østlige Zhejiang-provins er åben for Kinas autonome transportambitioner og godkender selvkørende køretøjer i byens vigtigste byområder. EASTERN CHINA’S HANGZHOU TO TEST SELF-DRIVING VEHICLES IN DOWNTOWN, URBAN AREAS)

.\\˙ MarketWire