Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Onsdagens obligationer: Handlerne vågner op til melding fra Federal Reserve

1/5 17:00

Der er nok for obligationsmarkedet at tage stilling til torsdag, når handlen går i gang efter 1. maj.

Aftenens rentemøde i den amerikanske centralbank vil tage fokus fra morgenstunden og bestemme retningen på renten.

- Trådene til onsdagens og ugens gyser begyndte at blive spundet helt tilbage i slutningen af 2023, hvor der indtraf en vending i de ellers så udbredte negative forventninger til verdensøkonomien og i særdeleshed USA, skriver Jyske Bank og fortsætter:

- Siden da er de økonomiske forventninger løbende blevet opjusteret, og i samme åndedrag er den amerikanske centralbanks (Fed) forventede rentesænkninger også rullet tilbage.

Markedet venter, at centralbanken vil sætte renten ned med 29 basispoint i år mod mere end 170 basispoint ved indgangen til 2024, skriver Reuters.

Det er ventet, at Federal Reserve fastholder renten.

- Intet er naturligvis garanteret, og at dømme efter pengemarkedets lave prisning af en potentiel rentesænkning, så vil de trigger-ivrige vente på Powells retoriske spin i pressemeddelelsen og under det efterfølgende pressemøde, påpeger Jyske Bank.

Tirsdag lukkede den toneangivende tiårige danske rente på 2,60 pct., hvilket var 4 basispoint højere end lukkeniveauet mandag eftermiddag.

Onsdag klokken 17 var renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldet med 2 basispoint i forhold til tirsdag til 4,66 pct.

.\\˙ MarketWire