Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA's centralbank fastholder renten

2/5 06:34

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fastholdt onsdag sine toneangivende rente i intervallet 5,25-5,50 pct.

Det fremgår af en meddelelse fra centralbanken.

Det var helt som ventet, da alle 98 adspurgte økonomer og finanshuse ifølge Bloomberg News havde regnet med en uændret rente, og da handelen med rentefutures lige inden meldingen indikerede en sandsynlighed på mere end 99 pct. for en fastholdelse.

Centralbanken har et mål fuld beskæftigelse og om prisstabilitet, hvilket den udtrykker som en årlig kerneinflation på 2,0 pct. om året.

- For at støtte sine mål besluttede komiteen at opretholde målområdet for den fed funds-renten i 5,25 til 5,50 pct. Når der overvejes justeringer af målområdet for fed funds-renten, vil komiteen omhyggeligt vurdere indgående data, de udviklende udsigter og risikobalancen, skriver Federal Reserve i sin meddelelse.

- Komiteen forventer ikke, at det vil være passende at sænke målområdet, før den har opnået større tillid til, at inflationen bevæger sig bæredygtigt i retning af 2,0 pct.

Federal Reserves foretrukne mål for kerneinflationen er PCE Core, som senest i marts blev opgjort til 2,8 pct.

Det var sjette rentemøde i træk, at den amerikanske centralbank holder sin rente uændret, da den gik på pause i stramningscyklussen efter den seneste renteforhøjelse i juli 2023.

Det var dengang den 11 stramning i den nuværende cyklus, som startede i marts 2022, da Federal Reserve hævede sin rente fra omtrent nul til 0,25-0,50 pct.

Siden da blev hastigheden i forhøjelserne sat op og toppede i juni, juli, september og november samme år, da renten hver gang blev løftet med 0,75 pct.point

Samlet set er renten i denne cyklus altså blevet løftet med 5,25 pct.point, og det er den stejleste stramning af renten i 40 år.

Onsdagens beslutning var enstemmig.

Tabel over Federal Reserves rentebevægelser siden starten af 2008:

RENTEBEVÆGELSER FOR FED FUNDS RATE:

DATO BEVÆGELSE (basispoint)
NYT RENTEINTERVAL I %
26. juli 2023
+25
5,25-5,50
3. maj 2023
+255,00-5,25
22. marts 2023
+25
4,75-5,00
1. februar 2023
+254,50-4,75
14. december 2022
+50
4,25-4,50
2. november 2022
+753,75-4,00
21. september 2022
+753,00-3,25
27. juli 2022
+752,25-2,50
15. juni 2022
+751,50-1,75
5. maj 2022
+500,75-1,00
16. marts 2022
+250,25-0,50
16. marts 2020
-1000,00-0,25
3. marts 2020 -50
1,00-1,25
31. oktober 2019
-25 1,50-1,75
19. september 2019
-25 1,75-2,00
1. august 2019
-25 2,00-2,25
20. december 2018
+25 2,25-2,50
27. september 2018
+25 2,00-2,25
14. juni 2018
+25 1,75-2,00
22. marts 2018
+25 1,50-1,75
14. december 2017
+25 1,25-1,50
15. juni 2017
+25 1,00-1,25
16. marts 2017
+25 0,75-1,00
15. december 2016
+25 0,50-0,75
17. december 2015
+25 0,25-0,50
16. december 2008
-75 til -100
0,00-0,25
29. oktober 2008
-50 1,00
8. oktober 2008
-50 1,50
30. april 2008
-25 2,00
18. marts 2008
-75 2,25
30. januar 2008
-50 3,00
22. januar 2008
-75 3,50
Kilde: https://www.federalreserve.gov/

*** Federal Reserve hæver renten for at bekæmpe inflation ved at bremse økonomisk aktivitet, og den primære transmissionsmekanisme er gennem finansmarkederne. Højere låneomkostninger fører til færre investeringer og mindre forbrug, en dynamik, som forstærkes, når højere rentesatser også påvirker aktiernes og obligationernes kurser og prisen på andre aktiver.

*** Det omvendte gør sig gældende, når centralbanken sænker sin rente. I det tilfælde gøres de finansielle betingelser mere lempelige. Så øges investeringerne, og der forbruges mere. Prisen på aktier såvel som obligationer stiger alt andet lige.

.\\˙ MarketWire