Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport

3/5 07:17

Amerikanerne stjæler scenen på obligationsmarkedet fredag, hvor rapporten over den amerikanske beskæftigelse bliver dagens helt store begivenhed, der kan afgøre facit for dagen.

Ved åbningen er der imidlertid udsigt til let sivende renter, hvis de skal læne sig op ad udviklingen i USA torsdag aften. Her fortsatte renten reaktionen fra onsdag, hvor renterne dykkede oven på centralbankchef Jerome Powells udelukkede af et forestående renteløft.

Herhjemme lukkede renten på den ledende tiårige statsobligation torsdag således i 2,57 pct. efter et fald på 3 basispoint fra dagen før. I en periode var den længere nede med 6 basispoint.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 5 basispoint til 4,58 pct., hvilket var 4 point under rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation, der er mest følsom over for forventningerne til centralbankrenten, så samtidig sin rente tikke ned med 9 basispunkter til 4,88 pct. torsdag.

De amerikanske statsobligationer handles ikke i Tokyo fredag, da markedet er lukket for den japanske Constitution Day, og derfor må handlerne undvære en tidlig indikation på markedet.

Der er dog ingen tvivl om, at man skal se over Atlanten for at finde dagens største makroøkonomiske begivenhed.

Klokken 14.30 dansk tid lander den amerikanske jobrapport, der ifølge Bloomberg ventes at vise et fald i jobskabelsen uden for landbruget til 240.000 stillinger fra 303.000 i marts.

- Er jobvæksten højere end ventet, kan renterne blive presset op. Især hvis den høje jobvækst krydres med høje lønstigninger, skriver Mathis Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Ledigheden ses uændret i 3,8 pct., mens lønstigningerne på årsbasis ventes at aftage til 4,0 pct. fra 4,1 pct.

I formiddagstimerne kommer Europa på banen, når der offentliggøres arbejdsløshedstal fra for Eurozonen. Her ventes en arbejdsløshed på 6,5 pct. i marts, som er uændret fra måneden inden.

.\\˙ MarketWire