Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, Matas og Demant

7/5 06:32

BØRSEN

IT-SYSTEMER FRA NETCOMPANY SKRIDER MED 15 PCT.

18 statslige it-projekter fra it-kæmpen Netcompany er gået 15 pct. over pris. Nu indkaldes minister i samråd. (Forside, side 4)

MILLIONTAB I TOO GOOD TO GO TRODS MILLIARDSALG

Madspildsappen Too Good To Go har brugt svimlende summer på at vokse sig stor. Nu kan virksomheden dog prale af milliardsalg for første gang. (Side 2)

SALG AF NKT PHOTONICS GODKENDT EFTER MØRKLAGT DRAMA

NKT har igennem to år været forhindret i at sælge datterselskabet NKT Photonics på grund af årsager, der aldrig er blevet fuldt belyst. Nu har Erhvervsministeriet sagt god for salget til japanske Hamamatsu. (Side 8)

FISKERS NEDTUR KOSTER ØSTRIGSK BILPRODUCENT MILLIARDTAB

Østrigske Magna Steyr, der producerer biler for kriseramte Fisker, forventer ikke at fremstille flere biler i 2024. (Side 13)

XI MANER TIL HANDELSRO OG GLOBAL FRED I PARIS

Den kinesiske præsident lover bedre adgang for europæiske virksomheder i Kina og opfordrer til global våbenhvile under sommerens OL. (Side 14)

GLOBALCONNECT VOKSER OG FÅR "PLANMÆSSIGT" MILLIARDTAB

Mens Globalconnect fortsat vokser sig større, koster investeringer i blandt andet fiberudrulning endnu en gang på bunden for det svenske dataselskab. (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

KUNSTIG INTELLIGENS PÅ DANSK SKAL SKABE EN REVOLUTION

En alliance af private og offentlige aktører er gået sammen om at udvikle en dansk kunstig intelligens sprogmodel, der skal åbne en helt ny verden for erhvervslivet og den offentlige sektor. (Forside, side 4-5)

NOVO-FONDEN OG BILL GATES INVESTERER MILLIARDER I GLOBAL SUNDHED

Klimakrise, fødevaremangel og infektionssygdomme truer millioner af mennesker i lav- og mellemindkomstlande verden over. Nu indleder tre af verdens rigeste fonde et samarbejde, som skal skabe håb om løsninger. Novo Nordisk Fonden og Bill Gates er blandt initiativtagerne. (Side 8)

WARREN BUFFETT VENDER BLIKKET MOD NORD

Det vakte opsigt, da investorguruen Warren Buffett øgede sit sats på japanske aktier i foråret 2023. Nu står Canada muligvis for skud. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

KINESISKE SELSKABER VIL FORANKRES PÅ ESBJERG HAVN

Esbjerg har haft besøg af kinesiske vindproducenter, der vil etablere sig på havnen. Ekspert ser det som en trussel mod den danske vindindustri. (Forside, side 6-7)

SKJERN BANK AFSLØRER NYE DETALJER I SAG OM BORTVIST DIREKTØR

Skjern Bank oplyser, at den påståede berigelse til den ny fyrede direktør er sket på bekostning af et mindre etcifret antal kunder for et samlet beløb på 500.000 kr. (Side 2)

DEMANTS SATS I KINA ER SPÆKKET MED PROBLEMER

Kina skal fylde lige så meget i Demants salg som de største geografier i USA, Frankrig og Tyskland, men selskabets administrerende direktør bliver igen og igen mødt af udfordringer med væksten. (Side 2)

SKJULT MILLIARDGEVINST OG AMERIKANSK KONTROVERS I NOVOS NYESTE SATS

Novo Nordisk nyeste insulin rummer skjult milliardpotentiale, fordi det frigiver kapacitet i selskabets rødglødende forsyningskæde, men selskabet får kritik, når det vil skifte patienternes behandling til det nye produkt. (Side 4)

MATAS INVESTERER I AT STYRKE UNGE MEDARBEJDERES MENTALE SUNDHED

Hos den børsnoterede detailkoncern Matas er 55 pct. af de ansatte under 26 år og 98 pct. er kvinder. Et projekt skal være med til at styrke de unge også mentalt. (Side 8)

NOVO-FOND GÅR SAMMEN MED BILL GATES I SIT STØRSTE SAMARBEJDE NOGENSINDE

Novo Nordisk Fonden indgår i historisk milliardpartnerskab med toppen af fondsverden for at bekæmpe globale sundhedstrusler. (Side 10)

.\\˙ MarketWire