Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jyske Bank starter længe ventet aktietilbagekøb efter to års tørke

7/5 08:49

I et regnskab, der gik frem i forhold til første kvartal sidste år, men skuffer i forhold til analytikernes forventninger, hiver Jyske Bank nu et aktietilbagekøbsprogram op af hatten.

Og det er umiddelbart noget, der ventes at falde i god jord hos investorerne, da banken har holdt igen her siden sommeren 2022.

Men nu vil banken købe egne aktier tilbage for 1,5 mia. kr.

Siden sommeren 2022 har Jyske Bank brugt sine penge på at vokse - først med køb af den danske afdeling af Handelsbanken - og året efter PFA Bank.

Men nu er bankens egentlige kernekapitalprocent ved udgangen af første kvartal 2024 opgjort til 16,6, hvilket er inden for det målsatte interval på 15-17, oplyser banken.

- Den solide kapitalposition sikrer et godt udgangspunkt forud for et nyt aktietilbagekøbsprogram på op til 1,5 mia. kr. med igangsættelse den 3. juni 2024, skriver Jyske Bank i regnskabet.

Tilbagekøbsprogrammet løber fra 3. juni til 31. januar 2025.

På de overordnede linjer red Jyske Bank fortsat med på bølgen af de høje renter i årets første kvartal, hvilket da også afspejles i både indtægterne og bundlinjen. Fremgangen var dog mindre end ventet blandt analytikerne.

Samtidig overrasker nedskrivningerne i årets tre første måneder.

Af regnskabet fremgår det, at nettorenteindtægterne var på 2462 mio. kr. mod ventet 2494 mio. kr. ifølge et estimat indsamlet af banken selv og 2224 mio. kr. i første kvartal 2023.

Jyske Banks nedskrivninger landede på 82 mio. kr. mod ventet 40 mio. kr. og 96 mio. kr. i perioden sidste år.

Den samlede toplinje - eller basisindtægterne - steg til 3430 mio. kr. mod ventet 3492 mio. kr. og fra 3310 mio. kr i første kvartal 2023.

Basisomkostningerne steg til 1557 mio. mod ventet 1556 mio. kr. I første kvartal 2023 blev de opgjort til 1480 mio. kr.

Jyske Bank fastholder de forventninger, som banken offentliggjorde i slutningen af januar og venter dermed fortsat et overskud efter skat i 2024 på 4,3-5,1 mia. kr. og et overskud per aktie på 64-76 kr. per aktie.

I 2023 nåede banken et nettooverskud på 5,9 mia. kr. og et udbytte per aktie på 89 kr.

Tabel over Jyske Banks regnskab for første kvartal 2024:

Mio. kr.
Q1 24
Q1 24(e)
Q1 23
FY 24(e)
FY 23
Nettorenter
2462
2494
2224
98449722
Nettogebyrer og provisioner
606
652
658
27422579
Basisindtægter
3430
3492331013.68114.356
Basisomkostninger1557
1556
1480
63816103
Basisresultat f. nedskrivninger
1873
1937
1834
73008253
Nedskrivninger
82
40
96
309127
Basisresultat
1791
18971734
69918126
Beholdningsresultat
-31
-931-2-3
Resultat f. skat
1738
18881727
6989
7888
Skat452
489438
18081984
Nettoresultat1286
14001289
51805904

(e) gennemsnitsestimater indsamlet af Jyske Bank selv fra op til fire eksterne analytikere.

Jyske Banks forventninger til 2024:


Ved Q1
Ved Q4
29. januar
Res. efter skat (mia. kr.)
4,3-5,1
Cirka 4,3-5,1
Cirka 4,3-5,1
Res. per aktie (kr.)
64-76
64-76
64-76

.\\˙ MarketWire