Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med DSV, NKT og Nordea

13/5 06:32

BØRSEN

DSV FÅR KRITIK FOR FRAVÆR AF KVINDER I LEDELSEN

De to øverste ledelseslag i transportgiganten DSV består udelukkende af mænd. Topchef Jens Lund siger, at DSV tager diversitet meget alvorligt og arbejder intensivt på at få flere kvinder ind i ledelsen, men fordi virksomheden vægter stor erfaring fra branchen og intern rekruttering højt, så tager det tid. Den skæve kønsbalance møder også kritik fra aktionærerne, blandt andre fra ATP. (Forside, side 4)

BANKERS INDTÆGTER PÅ PRIVATE FALDER MARKANT

De danske banker har fortsat en rentefest. Men de seneste regnskaber viser klart, at festen ikke bliver endnu sjovere for bankerne. (Side 9)

GRØN ENERGI SKAL MANGEDOBLES I EUROPA

Havvind, landvind og solenergi kommer til at spille en absolut nøglerolle i de europæiske klimamål, viser ny analyse. Europa står foran en stor opgave. (Side 10)

NY GOOGLE-KONKURRENT KAN RAMME HÅRDT

Open AI er på vej til at integrere en konkurrent til Googles søgemaskine i sin Chat GPT og kan potentielt udfylde det hul, hvor Google indtil nu har haft fordel, mener ekspert. (Side 15)

TIDLIGERE ANSATTE ANKLAGER FISKER FOR BRUTAL LEDELSE

Elbilfirmaet Fisker får ifølge medie alvorlig kritik fra tidligere medarbejdere, der beskylder ledelsen for en destruktiv ledelsesstil. (Side 16)

INVESTORER BØR PASSE PÅ RISIKOSCENARIER IFØLGE UBS

Storbanken UBS er ikke pessimist, men advarer investorer om mulige risici og anbefaler solide aktier. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

SMÅ VIRKSOMHEDER KLAGER OVER BETALINGSKULTUR. FRIVILLIG ORDNING BLEV EN FIASKO

”Kodeks for god betalingsskik” blev sat i verden for at skabe en bedre betalingskultur i Danmark. Men det har været aldeles upopulært, og magtfuld erhvervsorganisation oplever, at deres medlemmer må agere bank for store virksomheder. (Forside, side 6)

DANSKE WEGOVY-BRUGERE SÆTTER REKORD

Muligheden for tilskud til vægttabsmedicin fra sygeforsikringen »danmark« forsvandt ved årsskiftet og førte til hamstring. Nu sætter antallet af danskere, der bruger Novo Nordisks vægttabsmedicin, atter rekord. (Side 7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NU MELDER NORDENS STØRSTE BANK SIG PÅ BANEN OG SÆNKER RENTEN

Nordea sænker nu renten på bl.a. boliglån, men Nykredit og Jyske Bank er billigere. Forbrugerrådet Tænk glæder sig over øget konkurrence. (Side 19)

NKT'S MILLIARDSALG STRØG ENDELIG IGENNEM TRODS HEMMELIGHEDSFULD BLOKERING

Det er stadig uvist, hvad der i første omgang var grunden til, at salget af NKT Photonics ikke måtte sælges til japanske Hamamatsu. Bestyrelsesformand opfordrer til gentænkning af investeringsscreeningsloven. (Side 22-23)

NKT MENER DER ER PLADS TIL KINESISK KONKURRENCE

Kinesiske kabelproducenter begynder så småt at bevæge sig ind på det europæiske marked. NKT følger udviklingen tæt, men teknologiforspring og et glohedt kabelmarked med plads til alle betrygger finansdirektøren. (Side 23)

.\\˙ MarketWire