Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Flere amerikanske børsnoteringer på vej spår chef fra Wall Street

13/5 15:10

Der er kommet lidt mere gang i selskabernes mod på at blive børsnoteret.

Det siger chefen for den amerikanske børs, New York Stock Exchange (NYSE), Lynn Martin.

- Jeg er utrolig optimistisk i betragtning af de tilkendegivelser, der hidtil er blevet givet, siger hun i et Bloomberg Television-interview.

NYSE har haft omkring 25 børsnoteringer i år. Og efter en periode med høje renter og recession, der afsporede mange planlagte børsnoteringer i 2023, er markedet vendt tilbage. Blandt andet har Reddit og Galderma Group tilsammen rejst omkring 3 mia. dollar svarende til omkring 21 mia. kr. i marts.

Og samlet er det blevet til mere end 13,7 mia. dollar eller næsten 95 mia. kr. i år frem til slutningen af april for penge rejst af børsdebutanterne, skriver Bloomberg.

Det er mere end tre gange det beløb, der blev opnået i samme periode sidste år.

Lynn Martin venter dog ikke, at markedet vil bliver oversvømmet af børsdebutanter. Baseret på pipelinen forventer NYSE, at 2024 vil være tæt på et normalt år efter to år med afmatninger i børsnoteringen, siger NYSE-chefen.

- Der kan forekomme en nedlukning af markedet for børsnoteringer tæt på det amerikanske præsidentvalg, som det har været typisk tidligere, siger Lynn Martin.

.\\˙ MarketWire