Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Anglo American, Chevron og Tencent

14/5 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

ANGLO AMERICAN AFVISER FORBEDRET TILBUD PÅ 34 MIA. PUND FRA BHP

Mineselskabet Anglo American har afvist det ca. 10 pct. forbedrede overtagelsesforslag fra rivalen BHP, der værdsætter den britiske børsnoterede minekoncern til 34 mia. pund. Det intensiverer kampen mellem to titaner i den globale mineindustri. (ANGLO AMERICAN REJECTS IMPROVED £34BN OFFER FROM BHP)

INVESTORER RÅDES TIL AT UNDLADE AT STEMME OM 53 MIA. DOLLAR CHEVRON-HESS-AFTALE

Rådgiveren Institutional Shareholder Services anbefaler aktionærer i olieselskabet Hess at undlade at stemme om Chevrons 53 mia. dollar overtagelse. Det er et potentielt slag mod de amerikanske olieselskabers bestræbelser på at afslutte handlen i en fart. (BLOW TO $53BN CHEVRON-HESS DEAL AS INVESTORS ADVISED TO ABSTAIN)

STELLANTIS FORHANDLER MED VALE OM INVESTERING I INDONESISK NIKKELSMELTEVÆRK

Bilkoncernen Stellantis ligger i forhandlinger med metalkoncernen Vale og kinesiske Huayou Cobalt om at investere i et nikkelsmelteværk i Indonesien og sikre forsyninger af batterimetallet, der er afgørende for dets ekspansionsplaner for elkøretøjer. (STELLANTIS IN TALKS WITH VALE TO INVEST IN INDONESIAN NICKEL SMELTER)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

BUMBLE FJERNER ANNONCER MOD CØLIBAT EFTER MODREAKTION

Dating-appen Bumbles ny annoncekampagne har fået nogle brugere op i det røde felt. Appen undskylder for en række annoncer, med indhold som "et løfte om cølibat er ikke svaret" og "du skal ikke opgive at date og blive nonne". (BUMBLE IS REMOVING ANTI-CELIBACY ADS FOLLOWING BACKLASH)

FISKER FÅR 3,5 MIO. DOLLAR I KORTFRISTET LÅNEFINANSIERING

Den likviditetsramte elbilproducent Fisker har sikret yderligere finansiering på 3,5 mio. dollar med forfald i næste måned, mens selskabet fortsætter med at undersøge mulighederne for at holde sig oven vande. Finansieringen stammer fra en eksisterende institutionel investor, og kapitalen vil blive brugt i overensstemmelse med et budget godkendt af investoren. (FISKER GETS $3.5 MILLION IN FUNDING FROM SHORT-TERM LOAN)

WASHINGTON FORSØGER AT LØSE ELNET-PROBLEMER

De amerikanske myndigheder har fremlagt nye regler designet til at udvide konstruktionen af transmissions-elledninger. Virksomheder, der producerer og transmitterer el, skal veje faktorer som udbud og efterspørgsel. Samtidig adresseres tilladelser til kritiske projekter i områder, der mangler tilstrækkelig transmissionskapacitet. (WASHINGTON TRIES TO BREAK POWER GRID LOGJAMS)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

VÆGTTABSMEDICIN REDUCERER DØDSFALD VED HJERTESYGDOMME MED 20 PCT.

Millioner af midaldrende briter bør rutinemæssigt ordineres vægttabsmedicin for at reducere risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde. Ifølge ny undersøgelse målretter semaglutid - kendt som Ozempic eller Wegovy - den underliggende biologi af kroniske sygdomme og reducerer dødsfald ved hjertesygdomme med omkring 20 procent, også selv om folk ikke taber sig. ( WEIGHT-LOSS DRUG ‘CUTS HEART DISEASE DEATHS BY 20%)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

TYSKE BILKONCERNERS FRYGTER TOLD

Straftold fra EU mod kinesisk bilimport bliver mere og mere sandsynlig. Det øger bekymringerne i den tyske bilindustri, som er særligt afhængig af det kinesiske marked. Der er frygt for, at Kina vil reagere på europæiske straftold med egne toldsatser eller sanktioner. (DIE ZOLL-ÄNGSTE DER DEUTSCHEN AUTOKONZERNE)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

SKRØBELIG YEN SKABER FRYGT FOR NY VALUTAKRISE I ASIEN

I takt med at japanske yen dropper til nye lavpunkter, overvejer nogle investorer et næsten utænkeligt scenarie med en række konkurrencebaserede devalueringer, der kan starte en ny asiatisk valutakrig. (YEN’S FRAGILITY RAISES SPECTER OF A NEW CURRENCY WAR IN ASIA)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

TENCENT OG NETEASE LANCERER NYE TITLER I TEGN PÅ INTENSIVERET RIVALISERING

Konkurrencen mellem Tencent og NetEase er blevet mere intens på det seneste, da rivaler som Tiktok-ejeren Bytedance har trukket sig tilbage fra spilbranchen. (TENCENT, NETEASE TO RELEASE NEW TITLES BACK TO BACK IN SIGN OF INTENSIFIED RIVALRY)

DAGENS INDUSTRI (DI.SE)

MILLIARDVURDERING AF SVENSK RESTAURANTKONCERN FORUD FOR BØRSNOTERING

Restaurantkoncernen Nordrest, der er på vej til First North, er vurderet til 1,2 mia. svenske kr., ifølge det tegningstilbuddet, der nu er fastlagt. (MILJARDVÄRDERING PÅ SVENSK RESTAURANGKONCERN INFÖR LISTNING)

.\\˙ MarketWire