Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal

14/5 09:14

Novo og Genmab får en god start på tirsdagen efter data fra et potentielt blødermiddel, mens Ambu blander sig i topstriden efter sit regnskab.

Øjnene er rettet mod onsdagens amerikanske forbrugerprisopgørelse samt eftermiddagens appetitvækker i form af producentprisopgørelsen fra verdens største økonomi og en tale fra landets centralbankchef, Jerome Powell.

Investorerne får med med en mindre stigning på 0,2 pct. til 1963,87 armene lidt ned igen efter en meget stærk mandag, hvor C25-indekset steg med hele 1,4 pct. drevet af blandt andet en stigning på cirka 8 pct. for Mærsk-aktierne.

NOVO OG GENMAB I FOKUS MED TAL FOR POTENTIELT BLØDERMIDDEL

Novo Nordisk har mandag efter børsens lukketid offentliggjort data fra et fase 3a-studie med det potentielle blødermiddel Mim8, som i undersøgelsen havde nået sit ene endemål.

Resultaterne på tværs af de mange understudier vurderes af aktieanalytiker Søren Lønftoft fra Sydbank til at være positive, og han ser derfor et potentielt konkurrencedygtigt produkt.

Dataene er også relevante i forhold til Genmab, der er berettiget til milepælsbetalinger på op til 250 mio. dollar samt en etcifret royaltysats.

Novo-aktien fortsætter opturen med en fremgang på 0,9 pct. til 918 kr. efter en stigning mandag på 3 pct., mens Genmab stiger 1,7 pct. til 2023 kr.

AMBU MED STORT SET KENDT REGNSKAB

Ambu har tirsdag morgen aflagt sit endelige regnskab for andet kvartal, hvor fokus er på vækstfordelingen i de forskellige segmenter, da de overordnede tal for kvartalet blev leveret i forbindelse med opjusteringen for godt en måned siden.

Det endelige regnskab viser, at endoskopforretningen trak det største vækstlæs med en organisk vækst på 22,3 pct.

Ambu løftes 0,8 pct. til 123,15 kr. efter et plus på 2,2 pct. mandag.

SVITZER FÅR TO KØBSANBEFALINGER

Svitzer har efter børsnoteringen i slutningen af april fået indledt sin dækning med anbefalingen "køb" af finanshuset Nordea samt britiske HSBC.

Førstnævnte giver et kursmål på 270 kr. mens sidstnævntes kursmål lyder på 300 kr.

Modsat har svenske SEB indledt sin dækning af slæbebådsaktien med den negative anbefaling "sælg" og et kursmål på 170 kr.

Svitzer-aktien stiger 2,2 pct. til 236 kr.

MERE ANALYTIKERNYT

Unibrew blev efter sin kapitalmarkedsdag sendt op med 2,9 pct. I kølvandet heraf har både Nordea og ABG Sundal Collier lagt 100 kr. til kursmålet, så det nu lyder på henholdsvis 680 og 620 kr.

Tirsdag kommer bryggeriaktien fra land med en stigning på 1,2 pct. til 573 kr.

FLSmidth taber 0,5 pct. til 377 kr. efter en stigning mandag på 4,2 pct. Tirsdag har Carnegie hævet sit kursmål for mineudstyrskoncernen til 375 kr. fra 310 kr. med en gentaget holdanbefaling.

GN, som taber 0,6 pct. til 202,20 kr., får løftet sit kursmål il 230 kr. fra 206 kr. af børshuset Oddo BHF, som gentager den positive anbefaling "outperform".

GN har sammen med Demant også fået nyt fra den schweiziske høreapparatproducent Sonova, der melder om en positiv afslutning på regnskabsåret 2023/24.

Demant-aktien stiger 1,4 pct. til 326,20 kr.

Vestas-investorerne kan også se den tyske konkurrent Nordex være kommet noget bedre fra start i 2024 end ventet. Den danske vindmølleaktie kommer fra land med et plus på 0,7 pct. til 194 kr.

.\\˙ MarketWire