Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Rovsing melder om højere omsætning og drift efter større robusthed

14/5 14:48

Rovsing, der laver udstyr til rumfartsindustrien, ser omsætningen vokse i tredje kvartal og henter flere penge fra driften.

Det fremgår af kvartalsregnskabet for det skæve regnskabsår 2023/2024.

Selskabet har hentet en omsætning på 11,4 mio. kr. i kvartalet mod 7,2 mio. kr. i samme kvartal året forinden.

Hertil er driften, EBITDA, vokset til 0,8 mio. kr. i kvartalet fra 0,3 mio. kr. i samme periode året før.

Og det er helt på linje med det ventede, skriver Rovsing i regnskabet.

På den baggrund fastholdes også forventningerne til hele regnskabsåret, efter at de blev nedjusteret tilbage i februar.

Selskabet venter en omsætning i niveauet 36-39 mio. kr. samt et driftsresultat, EBITDA, på 2-4 mio. kr.

Rovsing lægger desuden vægt på en stærk ordrebog samt et strategiarbejde, der er taget hul på i kvartalet.

- Udførelse af en række parallelle projekter giver positive driftsudsigter og forbedret robusthed mod eksterne faktorer. Vores salgspipeline er stærk med mange bud udsendt og undervejs, og hertil en brancheudsigt, som forbliver positiv på både kort og lang sigt, skriver Rovsing.

Tabel over Rovsings regnskab for tredje kvartal af regnskabsåret 2023/24:

Mio. kr.
Q3 2023/24
Q3 2022/23
FY 2022/23
Omsætning
11,4
7,2
28,3
EBITDA
0,8
0,3
1,0

Rovsings forventninger til regnskabsåret 2023/24:

Mio. kr.
Ved Q3 2023/24
Før Q3 2023/24
Omsætning
36-39
36-39
EBITDA
2-4
2-4

.\\˙ MarketWire