Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens obligationer: Rentehop op til vigtige tal onsdag

14/5 17:01

Renten svingede noget i tirsdagens løb, men da facit blev gjort op endte renten højere.

Amerikanske nyheder stod øverst på mulige påvirkninger af renterne tirsdag, men nogen langvarig effekt af en overraskende stigning i de amerikanske producentpriser, indfandt sig ikke. Og en tale fra den amerikanske centralbankchef trøstede heller ikke markedet.

Den danske toneangivende tiårige rente var nede og runde 2,50 pct. for at slutte i 2,56 pct. - 2 basispoint højere end mandag. De amerikanske producentpriser sendte kortvarigt renten op i 2,57 pct., hvorefter den faldt til 2,53 pct.

De amerikanske producentpriser steg på månedsbasis 0,5 pct. mod en ventet stigning på 0,3 pct. ifølge økonomerne. Udviklingen eksklusive fødevarer og energi, også kaldet kerneproducentpriserne, steg ligeledes mere end ventet, da de kom ind på 0,5 pct. mod ventet 0,2 pct.

Topchefen i den amerikanske centralbank, Jerome Powell, sagde blandt andet ved et arrangement i Amsterdam, at han venter, at inflationen vil aftage på månedlig basis.

Han sagde også, at det er nødvendigt med tålmodighed, og at lade de høje renter gøre arbejdet i mangel af fremskridt for inflationen.

- Det kan være, at det tager længere tid, før de restriktive renter virker, siger Jerome Powell.

- Jeg tror ikke, at det næste skridt bliver en renteforhøjelse. Det er mere sandsynligt, at vi vil holde renten i det niveau, den er i nu, siger han og gentog dermed tidligere udtalelser.

Ugens nøgletalsmæssige højdepunkt kommer onsdag med den amerikanske forbrugerprisopgørelse.

FORMIDDAGSTAL PÅVIRKEDE IKKE MEGET

Tirsdag formiddag bød på en fastholdelse af de foreløbige forbrugerpriser for april fra Tyskland og en britisk jobrapport, der viste en lille stigning i ledigheden samt lønvæksten.

Og den tyske ZEW-erhvervstillid viste, at de finansielle aktører er mere optimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland, end økonomer havde forudset.

.\\˙ MarketWire