Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA hæver told på kinesisk import som elbiler og stål

14/5 17:31

USA er klar til at skrue op for tolden på kinesiske varer som elbiler, batterier, stål og andre råstoffer for en samlet værdi af 18 mia. dollar svarende til 124 mia. kr.

Det skriver Reuters.

Tolden på elbiler vil blive firdoblet til 100 pct. i år, mens taksten for halvledere vil stige fra 25 pct. til 50 pct. næste år, oplyser Det Hvide Hus.

Ekstratolden kommer for at få Kina til at "eliminere sin illoyale handelspraksis vedrørende teknologioverførsel, intellektuel ejendomsret og innovation," skriver Reuters.

De amerikanske myndigheder har gennemtrevlet de toldsatser, der blev pålagt under en handelskrig mellem Washington og Beijing, hvor daværende præsident Donald Trump indførte afgifter på omkring 300 mia. dollar på varer fra Kina.

Kinas handelsministerium har advaret om, at de nye tiltag vil "påvirke atmosfæren for bilateralt samarbejde", og kalder det for en politisering af de økonomiske forhold.

I sin tid brugte Trumps embedsmænd den såkaldte "Section 301"-paragraf til at retfærdiggøre ekstratolden.

Også tirsdagens tiltag er truffet i henhold til paragraf 301, oplyses det.

Ud over elbiler og halvledere tredobler USA tolden på nogle stål- og aluminiumsprodukter og på lithium-ion elbiler og batteridele.

.\\˙ MarketWire