Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne

15/5 13:36

Ejendoms- og serviceselskabet Jeudan melder om en "tilfredsstillende" udvikling i første kvartal, som bød på en vækst i resultatet før finansielle poster (EBIT) på 5 pct. til 266 mio. kr. og fastholdte forventninger til hele året.

Et stigende renteniveau i de korte renter medfører dog øgede renteomkostninger og et fald i resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) til 147 mio. kr. fra 161 mio. kr.

Det er i tråd med forventningerne, skriver Jeudan, og pointerer, at den stigende rente alene påvirker den udækkede del af koncernens finansielle gældsforpligtelser.

De finansielle poster viste på grund af renteudviklingen et minus på 119 mio. kr. mod et minus på 91 mio. kr. i første kvartal sidste år.

Aktuelt er 75 pct. af den samlede realkreditfinansiering sikret med fast rente ved anvendelse af renteaftaler.

Jeudan venter for hele året fortsat en omsætning i niveauet 1,7 mia. kr. og et resultat før finansielle omkostninger (EBIT) i niveauet 1050-1150 mio. kr.

De forventninger er baseret på de aktuelle ejendomsinvesteringer.

Tabel over Jeudans regnskab for første kvartal af 2024:

Mio. kr.
Q1 2024
Q1 2023
FY 2023
Nettoomsætning
416
413
1717
Bruttoresultat
305
294
1268
EBIT
266
252
1094
EBVAT
147
161
664
Resultat før skat
147
-29
-1063
Nettoresultat
115
-22
-828

Jeudans forventninger til 2024:

Mio. kr.
Ved Q1 2024
Før Q1 2024
EBIT
1050-1150
1050-1150
Koncernomsætning
1700
1700

.\\˙ MarketWire