Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab melder om opmuntrende forsøgsdata fra kræftmiddel

3/6 15:42

Genmab har lagt nye forsøgsdata frem for kræftmidlet Tivdak, der beskrives som "opmuntrende".

Det fremgår af en meddelelse mandag.

I fase 2-studiet benyttes Tivdak til behandling og af hoved- og halskræft hos patienter, som har oplevet forværring efter såkaldt førstelinje-terapi, der betegner den mest udbredte form for behandling.

Studiet viste en objektiv responsrate hos 32,5 pct. af patienterne, fremgår det af meddelelsen. En enkelt patient oplevede komplet respons, mens 12 viste delvis respons. I alt 40 personer har indgået i forsøget.

Der er tale om data fra studiet InnovaTV 207, hvor Tivdak testes som enkeltbehandling af patienter, hvis sygdom er forværret efter behandling med kemoterapi med platin i kombination med immunterapi. Genmab har tidligere offentliggjort foreløbige tal for studiet, og de nye tal er lagt frem på den amerikanske konference ASCO.

De foreløbige data fra studiet viste en objektiv responsrate hos 16 pct. af patienterne, oplyste Genmab tilbage i februar.

Tivdak markedsføres i forvejen i USA som behandling af tilbagevendende eller metastatisk livmoderhalskræft. Tivdak går også under navnet Tisotumab Vedotin.

.\\˙ MarketWire