Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Zealand kigget i kortene af Jefferies: Smugkig på data fra fedtleverstudie tegner godt

6/6 16:12

Zealand Pharma og partneren Boehringer synes at være på vej mod at offentliggøre opløftende data fra et studie med lægemiddelkandidaten Survodutid til behandling af fedtlever, eller MASH. Det konstaterer amerikanske Jefferies efter at have smugkigget på data.

Børshuset henviser således til et resumé fra studiet, som Zealand tidligere torsdag har meddelt, uforvarende og i en kort periode har været lagt ud på en videnskabelig konferences hjemmeside.

Data viser ifølge Jefferies, at midlet gav anledning til en væsentlig forbedring inden for leverfibrose, der er ardannelser i leveren.

Reduktionen med Survodutid i den højeste dosis på 6 milligram er ifølge børshuset angiveligt omkring 29 pct. og overstiger dermed de 15-20 pct., som ifølge børshuset er grænsen for, hvad man kan anse for relevant ud fra et behandlingsperspektiv.

- Mens vi anser disse resultater fra lovende, så venter vi på detaljer fra fredagens præsentation, skriver Jefferies i notatet.

FOKUS PÅ PATIENTGRUPPER

Den vil særlig have fokus på effekten i de enkelte undergrupper af patienter, der er delt op i, hvor fremskreden leverfibrosen er.

Tidligere har Eli Lilly vist en forbedring med sin lægemiddelkandidat Tirzepatid på 21-25 pct. i de to patientgrupper, F2 og F3, hvor leverfibrosen er mest fremskreden.

Derfor er det ifølge Jefferies interessant, at se, hvordan Survodutid gør sig i de samme patientgrupper.

Zealand-aktien stiger dog allerede torsdag med 7,1 pct. til 654 kr.

DATA PÅ VEJ

De detaljerede resultater fra studiet vil efter planen blive offentliggjort på en videnskabelig konference i Milano fredag.

Allerede tilbage i februar annoncerede Zealand og Boehringer foreløbige resultater fra studiet, hvor det kom frem, at studiets primære mål, men også alle sekundære endemål blev nået.

Også dengang fremhævede Zealand, at Survodutid gav anledning til en væsentlig forbedring inden for leverfibrose.

- Det er i min bog skelsættende data, også når man sammenligner med de data, der er kommet ud fra tilsvarende molekyler. Så ser det her bare stærkt ud, sagde Adam Steensberg, topchef i Zealand, til MarketWire den 26. februar. Dengang steg aktien næsten 36 pct. og det blev også meldt ud, at Boehringer havde besluttet at gå videre med udviklingen af Survodutid i et fase 3-studie i MASH så hurtigt som muligt.


.\\˙ MarketWire