Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Zealand annoncerer detaljerede resultater fra studie af lægemiddelhåb mod fedtlever

7/6 11:02

Zealand Pharma og partneren Boehringer kan fredag løfte sløret for de detaljerede resultater fra et fase 2-studie med lægemiddelkandidaten Survodutid til behandling af fedtlever, eller MASH.

Resultaterne viser, at op til 83 pct. af patienterne opnåede effekt af behandlingen mod 18,2 pct. i placebogruppen.

I forhold til de sekundære endemål viser Survodutid desuden effekt på leverfibrose, der er ardannelser i leveren.

Op til 52,3 pct. af voksne med leverfibrose opnåede forbedring mod 25,8 pct. i placebogruppen.

I gruppen af patienter, der havde moderat til fremskreden leverfibrose opnåede op til 64,5 pct. af patienterne en bedring, mens tallet for placebogruppen var 25,9 pct.

Det fremgår af en børsmeddelelse.

De detaljerede data fremlægges fredag på en videnskabelig konference i Milano.

Allerede i februar oplyste Zealand dog, at resultaterne var gode, og at både studiets primære og alle sekundære endemål blev nået.

Ved en fejl blev et resume af de detaljerede resultater torsdag i øvrigt kortvarigt ved en fejl lagt ud på hjemmeside for den videnskabelig konference.

Zealand-aktien stiger fredag 2,1 pct. til 665 kr. efter en gevinst på over 7 pct. torsdag.

.\\˙ MarketWire