Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kampen om de største vindmøller er skudt i gang

11/6 08:19

Jo større, desto bedre.

Sådan kan det lige nu godt se ud for vindmølleselskaberne, hvor der er kamp om at kunne lave den største vindmølle.

I sidste uge kunne den kinesiske Vestas-konkurrent, Dongfang, installere den første 18 MW-havvindmølle nogensinde med en diameter på 260 meter, og den menes at kunne producere 72 gigawatt-timer om året.

Tirsdag er det så Siemens Energy, der er klar på banen. Ifølge Bloomberg News har vindmølleproducenten fortalt sine kunder, at selskabet har planer om at lave sin hidtil største vindmølle - formentlig i slutningen af dette årti - der kan producere 21 MW (megawatt), oplyser kilder.

Vindmøllen på tegnebrættet er dermed omkring 40 pct. mere kraftig end selskabets andre møller, hvor den største har et vingefang på 115 meter.

Trækket kan ses som en genantændelse af kapløbet blandt de vestlige vindmølleselskaber om at kunne producere de store møller, hvor en del af udviklingsarbejdet har været sat på hold i de seneste år, da vindindustrien har tabt penge, og forsyningskæderne har været under pres.

Men kapløbet er også i gang i Kina, hvor også andre kinesiske producenter, herunder Mingyang, sigter på at udvikle gigamøller.

Sidste år blev der fra EU kanaliseret 30 mio euro svarende til 224 mio. kr. til Siemens Gamesa til test af, hvad der blev kaldt "verdens mest kraftfulde vindmølle prototype" på Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller ved Østerild nær Thisted. Men her blev der ikke givet detaljer på hverken størrelse eller tidshorisont.

Vestas' største mølle, V236 15MW, har dog også en diameter på 236 meter og kan levere 80 gigawatt-timer om året.

.\\˙ MarketWire