Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Presset stemning frem mod amerikanske inflationstal og rentemøde

12/6 06:32

De asiatiske aktiemarkeder er onsdag under pres med kun få lyspunkter.

Investorerne holder sig i baggrunden frem mod eftermiddagens amerikanske inflationstal og rentemeldingen fra den amerikanske centralbank onsdag aften dansk tid.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en tilbagegang på 0,4 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser, trukket ned af selskaber som Toyota og Alibaba, der dykker henholdsvis 1,4 pct. og 0,6 pct.

I Kina steg forbrugerpriserne mindre end ventet i maj, mens fabrikspriserne faldt for 20. måned i træk, hvilket øger bekymringerne for en konstant svag efterspørgsel, skriver Bloomberg News.

Investorerne sidder som på nåle og afventer tal for den amerikanske inflation i maj samt Federal Reserves prognose for renternes bevægelse.

- De asiatiske markeder går gennem grumset vand i dag, hvor investorer sidder på kanten af stolen forud for en begivenhedsrig dag med dobbeltdosis, siger Hebe Chen, der er analytiker hos IG Markets, til Bloomberg News.

Hun peger også på den specifikke modvind, de kinesiske markeder må kæmpe med onsdag.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 0,6 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 0,7 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder med 0,5 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 0,9 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,4 pct.

Shanghai Composite ligger marginalt i minus, og CSI 300 falder 0,2 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 1,5 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,6
Topix-0,7
Hongkongs Hang Seng-1,5
China Shanghai Composite-0,0
China CSI 300
-0,2
Taiwan Taiex+0,9
Sydkoreas Kospi+0,4
Indiens BSE Sensex+0,3
Singapores STI+0,2
Sydney ASX 200-0,5

.\\˙ MarketWire