Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Demant og GN hevet op af nylanceringer hos amerikanske veteraner i maj

13/6 08:55

Lanceringen af nye topprodukter har i maj givet pote for både Demant og GN i den offentlige amerikanske salgskanal, Veterans Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner.

GN's markedsandel - målt på andelen af det samlede salg - steg til 11,4 pct. i maj fra 8,6 pct. i april.

Demants andel steg til 20,3 pct. i maj fra 16,6 pct. i april.

Begge danske selskaber har dermed haft glæde af lanceringen af ny teknologi i salgskanalen i maj.

For GN's vedkommende er der tale om Resound Nexia, der blev lanceret allerede sidste år, men netop kom for sent på markedet til at nå lanceringsvinduet i november hos VA.

Salgskanalen har to årlige lanceringsvinduer - et den 1. maj og et den 1. november - og der er krav om, at produkterne skal have været på markedet i tre måneder, inden de kan komme med i VA-kontrakten.

Demant har samtidig vundet stort indpas med sit nyeste topprodukt, Oticon Intent, der blev sendt på gaden i starten af 2024.

De to børsnoterede danske selskaber har også taget markedsandele fra alle tre andre aktører.

Schweiziske Sonova, der også er verdens største høreapparatproducent, kunne nemlig notere sig den modsatte tendens - faldende andel. Sonovas markedsandel faldt til 48,1 pct. fra 53,3 pct. i april.

Sonova kan dog meget vel få bedre fat i markedet igen mod slutningen af året, da selskabet ventes at være klar med en stor ny lancering i efteråret.

Det privatejede amerikanske selskab Starkey gik også tilbage. Selskabet reducerede sin andel til 13,3 pct. fra 14,3 pct. måneden før, mens WS Audiology, der er repræsenteret med Signia-brandet, gik tilbage til 6,9 pct. fra en andel på 7,2 pct. i april.

Samlet set steg salget af høreapparater og høresystemer gennem VA i maj til 43,3 mio. dollar fra 40,1 mio. dollar i april.

Overblik over fordelingen af markedsandele hos VA - målt på andelen af det samlede salg:

%
Mar '23:
Apr' 23:
Maj '23:
Jun '23
Jul '23:
Aug '23:Sep '23:
Okt '23:
Nov '23
Dec '23:
Jan '24:
Feb '24:
Mar '24:
April '24:
Maj '24:
GN Hearing
9,939,63
9,88
10,14
9,95
9,89
9,8510,06
9,359,71
9,919,449,148,5611,38
Demant
15,9315,5119,09
18,37
18,59
18,75
18,5118,70
18,04
18,50
18,2617,7917,9316,5920,29
WS Audiology
6,676,39
6,03
6,11
6,14
6,01
6,01
5,92
7,046,75
6,906,877,157,196,93
Sonova
52,2253,9349,03
49,32
50,74
51,04
51,50
51,67
51,89
51,75
51,4952,2152,0453,3248,08
Starkey
15,2514,5315,97
16,06
14,58
14,32
14,1313,65
13,68
13,29
13,4413,6413,7414,3413,32

Oversigt over det samlede salg af høreapparater og trådløse høresystemer de seneste måneder:

Mio. dollar
Mar '23:
Apr' 23:
Maj '23:
Jun '23
Jul '23:
Aug '23:Sep '23
Okt '23:
Nov '23:
Dec '23:
Jan '24:
Feb '24:
Mar '24:
April '24:
Maj '24:
GN Hearing
4,263,49
4,22
3,86
3,60
4,35
3,753,83
3,603,34
3,393,673,603,43
4,93
Demant
6,845,628,15
6,98
6,73
8,25
7,047,11
6,95
6,36
7,226,917,076,658,78
WS Audiology
2,862,322,58
2,32
2,23
2,64
2,292,25
2,712,32
2,732,672,822,893,00
Sonova
22,42
19,5520,95
18,75
18,38
22,45
19,6019,67
19,9917,80
20,3520,3020,5121,3720,81
Starkey
6,555,276,82
6,11
5,28
6,30
5,385,19
5,274,57
5,315,305,425,755,76
Samlet
42,9336,2542,72
38,02
36,22
43,99
38,0738,05
38,5234,38
39,5338,8539,4240,0943,29

Kilde: VA

.\\˙ MarketWire