Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Renterne klar til at kravle op igen efter tungt fredagsdyk

17/6 07:27

De danske statsrenter ser ud til at kunne indhente noget af det tunge fald, som prægede fredagen, når handlen går i gang mandag.

Det sker på en dag uden store tunge nøgletal, som de, der i høj grad kom til at præge sidste uge.

Fredag endte den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme med et rentefald på 12 basispoint til 2,42 pct., da investorerne i stor stil kastede sig over den relative sikkerhed, der ligger i statspapirerne, i et gyngende usikkert marked.

Også i USA faldt renterne igen fredag, men mandag morgen er renten på den toneangivende tiårige T-bond igen kravlet op i 4,24 pct., der var slutniveauet torsdag. Det er samtidig 3 basispoint højere end ved dansk lukketid fredag.

Sidste uges tunge politiske tema med Frankrig i centrum er dog også fortsat aktuelt mandag, hvor det blandt andet er med til at sende aktierne i Japan tungt ned, og det kan også få effekt på renterne i ugens løb.

Hovedbekymringen for investorerne efter højrepopulistiske National Samlings store sejr i Europa-Parlamentsvalget i forrige weekend er en for løs finanspolitik, der kan sende en stor statsgæld ud af kontrol.

Mandagen byder ikke på de store nøgletal fra Europa, men ud på eftermiddagen venter der dog en måling af Empire Manufacturing-indekset for juni i USA.

Her venter økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News en stigning til minus 11,3 fra minus 15,6 i maj.

Derudover er der flere taler fra ECB-topfolk i kalenderen, der også vil få bevågenhed blandt handlerne.

.\\˙ MarketWire