Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Topdanmark overtages af Sampo med stor præmie til aktionærerne

17/6 08:38

Topdanmark er på vej til at blive overtaget af storaktionæren Sampo.

Det sker via et købstilbud, hvor aktionærerne i Topdanmark tilbydes at udskifte deres aktier med nye aktier i Sampo. Købstilbuddet anbefales af Topdanmarks bestyrelse.

I henhold til aftalen vil aktionærerne i Topdanmark for hver aktie de ejer modtage 1,25 nye aktier i Sampo.

Det svarer til en værdi per Topdanmark-aktie på 366,38 kr. - og reflekterer en præmie på 26,5 pct. i forhold til lukkekursen for Topdanmark-aktien fredag på 289,60 kr.

Købstilbuddet er blandt andet betinget af, at Sampo opnår accept fra mindst 90 pct. af aktiekapitalen. Det finske selskab, der i forvejen ejer omtrent 50 pct. af Topdanmark, venter, at handlen kan gennemføres i løbet af september.

Topdanmarks aktionærer fraregnet Sampo vil - hvis tilbuddet gennemføres 100 pct. - komme til at sidde på lige godt 10 pct. af aktiekapitalen i Sampo.

Sampo venter med handlen at kombinere Topdanmark med If og derved at kunne realisere væsentlige omkostnings- og omsætningssynergier, men uden at det vil betyde store nedskæringer i medarbejderstaben.

- De samlede run-rate-omkostnings- og omsætningssynergier før skat forventes at udgøre cirka 95 mio. euro - svarende til 11,6 kr. per erhvervet Topdanmark-aktie - og forventes at skabe en vækst i indtjeningen per aktie (EPS) på cirka 6 pct. baseret på konsensusforventninger til indtjeningen i 2025, fremgår det af meddelelsen fra Sampo mandag.

Med Topdanmarks anslåede markedsandel på 15 pct. af det danske marked for skadeforsikringer og If's anslåede andel på 6 pct. kommer den samlede markedsandel op på 21 pct.

Som del af transaktionen er det også planen, at Topdanmark skal afnoteres fra fondsbørsen i København, mens der i stedet vil blive søgt om en sekundær notering af Sampos A-aktier samme sted.

.\\˙ MarketWire